Nyt gebyr for skovlovsansøgninger i 2026 – hvad betyder det i praksis?
I 2026 træder et nyt gebyr for skovlovsansøgninger i kraft.
Samtidig forventes tilskudssatserne for skovrejsning at ligge omkring 75.500 kr./ha, med mulighed for op til 90.500 kr./ha ved urørt skov, afhængigt af ordning.
Tilskudssatserne for skovrejsning i 2026 ser fornuftige ud på papiret.
Men for mange landmænd afhænger det ikke af satsen pr. hektar –
det afhænger af, hvordan arealet og ansøgningen struktureres.
Tilskuddet til skovrejsning under den grønne trepart er fornuftigt
For mange landmænd giver det ikke mening at tage store, sammenhængende arealer ud af drift. Det giver derimod ofte mere mening at:
- Tage 1 ha ad gangen
- Udnytte lavbundspletter
- Tage hjørner, kiler og besværlige arealer
- Arbejde med små lommer i markplanen
Det kan være lettere at finde 10 x 1 ha end 10 ha samlet. Men her opstår udfordringen.
Gebyr for skovlovsansøgninger
Med det nye gebyr i 2026 på 6.829 kr. pr. ansøgning for pålæggelse af fredskovspligt (mod 3.271 kr. i 2025) ændrer regnestykket sig. Hvis mindre arealer skal søges enkeltvis, kan gebyrerne hurtigt æde en væsentlig del af incitamentet. Samtidig administreres tilskuddene gennem ordninger, hvor der i praksis forsvinder omkring 9 % af tilskuddet til administration.
Det betyder, at økonomien kan se helt anderledes ud, når:
- der søges mange små arealer
- gebyret pålægges flere gange
- Administrationsomkostningerne til konsulenten øges.
Det gør ikke skovrejsning til en dårlig idé.
Men det kan svække incitamentet for landmænd til at tage mindre, spredte arealer ud af drift, selv om det netop er disse arealer, der ofte rummer et stort naturpotentiale.
Hvad giver mening i praksis?
For nogle ejendomme vil større, sammenhængende arealer være den mest rationelle løsning.Det er også her, vi typisk kan skabe den største samlede naturværdi.
Men lokalt kan de mindre arealer være mindst lige så vigtige. Det er ofte her, man kan gøre en konkret forskel i landskabet, i markhjørner, kiler og overgangszoner.
Spørgsmålet er hvornår det stadig giver mening?
Det gør det, når:
- ansøgningsstrategien er gennemtænkt
- økonomien er regnet igennem
- driften ses i helhed
- jagt, natur og støtteordninger tænkes sammen
Skovrejsning bør ikke stå alene som et tilskud på baggrund af en engangsudbetaling.
Det skal passe ind i ejendommens samlede strategi.
Regnestykket skal hænge sammen
Tilskudssatserne i 2026 er på papiret attraktive.
Men for landbrugsejendomme med mindre, spredte arealer kan ansøgningsgebyret betyde, at økonomien skal regnes grundigt igennem, før man beslutter sig.
Skovrejsning er ikke kun et spørgsmål om tilskud pr. hektar.
Det handler om struktur, planlægning og hvordan arealet passer ind i driften.
Regeringen har et ambitiøst mål om 250.000 ha ny skov.
Hvis det skal lykkes, kræver det også plads til småskove i landbrugslandskabet, og ikke kun de store, samlede projekter.
Her kan det forhøjede gebyr i 2026 blive en reel barriere.
Overvejer du skovrejsning i 2026, bør du derfor få regnet på både tilskud, gebyrer og de driftsmæssige konsekvenser, før ansøgningen sendes.