Markoptimering og markplanlægning – få mere værdi ud af dine landbrugsarealer
Bruger du de rigtige marker til de rigtige formål – eller koster markform og arealstruktur dig unødigt på produktion, regulering og drift?
Vi hjælper med strategisk markoptimering og markplanlægning: fra at rette uhensigtsmæssige markformer op til at placere brak, naturtiltag og andre arealanvendelser dér, hvor de giver bedst samlet økonomi.
Brug arealerne dér, hvor de skaber mest værdi
Ikke alle hektar på en bedrift har samme værdi i produktionen.
Kiler, våde områder, besværlige hjørner og arealer med lavt eller ustabilt udbytte kan både koste maskintid og gøre resten af marken vanskeligere at drive.
Markoptimering handler om at se på ejendommen som en helhed og vurdere, hvilke arealer der bør fastholdes i effektiv produktion – og hvor en anden anvendelse kan skabe større samlet værdi.
Ret marken op og gør driften enklere
Besværlige hjørner, kiler og lavtydende arealer kan koste mere i tid og maskindrift, end de skaber i produktion.
Ved at ændre markformen kan vi reducere unødvendige vendinger, overlap og kørsel på arealer, der giver begrænset værdi.
Målet er en mere rationel mark, hvor de gode produktionsarealer bliver lettere at drive.
Brug brak og arealtiltag strategisk
Et areal, der ikke giver mening i almindelig produktion, behøver ikke være værdiløst.
Afhængigt af ejendommen kan blomsterbrak, bestøverbrak, småbiotoper, naturtiltag eller andre virkemidler bruges til at opfylde krav og samtidig skabe værdi gennem støtte, natur eller jagt.
Det afgørende er at placere tiltagene dér, hvor de påvirker driften mindst og skaber mest samlet værdi.
Få produktion, regulering og økonomi til at arbejde sammen
Markplanen bør ikke kun optimeres efter udbytte.
Kvælstofregulering, støtteordninger, maskindrift, natur og ejendommens øvrige mål påvirker også, hvad der er den bedste anvendelse af et areal.
Vi samler hensynene, så du kan træffe beslutninger ud fra ejendommens samlede økonomi – ikke kun den enkelte hektar
Ny kvælstofregulering fra 2027 (L5) gør arealplanlægningen vigtigere
Fra 1. januar 2027 ændres kvælstofreguleringen til en udledningsbaseret markregulering. Bedriften skal fremover forholde sig til, hvor meget kvælstof der beregnes udledt til vandmiljøet.
Det betyder, at blandt andet afgrødevalg, virkemidler og anvendelsen af de enkelte arealer får større betydning for den samlede planlægning.
Læs mere om den Udledningsbaseret markregulering fra 2027
For os er spørgsmålet derfor ikke kun:
Hvordan opfylder vi reguleringen?
Men også:
Hvordan gør vi det med mindst mulig negativ påvirkning af bedriftens økonomi og drift?
Vi ser derfor kvælstofreguleringen sammen med markform, dyrkningsværdi, støtteordninger og den øvrige arealanvendelse, så virkemidlerne så vidt muligt placeres dér, hvor de giver bedst mening.
Brak kan være en økonomisk mulighed – ikke bare et krav
Brak og andre arealtiltag bliver ofte set som noget, der tager jord ud af produktion. Men på de rigtige arealer kan de tværtimod forbedre den samlede økonomi.
Hvis et lavtydende eller besværligt areal samtidig gør resten af marken dyrere at drive, kan det være mere værdifuldt at bruge arealet til fx blomsterbrak, bestøverbrak, småbiotoper eller andre relevante tiltag.
Det kan blandt andet give værdi gennem:
- mere effektiv maskindrift
- bedre markform
- støtte og relevante ordninger
- bedre håndtering af kvælstofregulering
- natur- og jagtværdi
Det afgørende er ikke, hvor meget jord der tages ud af produktion – men om arealet bruges på den måde, der giver bedst samlet økonomi for bedriften.
Har du overvejet bioordningen i forbindelse med dit brak?
I nogle tilfælde kan du søge ekstra tilskud til brak og småbiotoper gennem bioordningen Midlertidig ekstensivering. Ordningen kan blandt andet omfatte blomsterbrak og bestøverbrak, når betingelserne er opfyldt, og giver op til ca. 1950 kr./ha i tilskud.
Læs mere om bioordningen hos Landbrugsstyrelsen
Ret markerne op – og gør maskindriften enklere
Nogle af de dyreste kvadratmeter på en mark er dem, der gør resten af marken vanskelig at drive.
Ved at ændre markformen og placere arealtiltag strategisk kan det blandt andet være muligt at:
reducere kiler og uhensigtsmæssige markhjørner
mindske unødvendige vendinger og overlap
undgå at bruge tid på arealer med meget lav dyrkningsværdi
skabe mere rationelle kørespor
gøre markarbejdet enklere og mere overskueligt
Det kan samtidig frigøre tid og maskinkapacitet uden nødvendigvis at reducere værdien af den samlede arealanvendelse.
Markoptimering handler derfor ikke kun om hektar. Det handler også om, hvor effektivt de resterende hektar kan drives.
Læs hvordan vi hjælpe med opmåling af markerne med en driftklar arealplan
Blomsterbrak, bestøverbrak og vildtagre kan skabe værdi flere steder
Når et areal alligevel skal bruges anderledes, bør vi se på, om det kan løse flere opgaver samtidig.
Afhængigt af arealet og reglerne kan eksempelvis blomsterbrak, bestøverbrak, småbiotoper eller vildtagre bidrage til:
en bedre og mere rationel markform
opfyldelse af relevante areal- eller miljøkrav
bevarelse af støtte, hvor betingelserne er opfyldt
bedre forhold for insekter og markvildt
højere jagt- og oplevelsesværdi på ejendommen
Blomsterbrak, bestøverbrak, småbiotoper og vildtagre er ikke det samme og følger ikke nødvendigvis de samme støtte- og driftsregler.
Derfor tager vi udgangspunkt i hvad arealet skal løse, før vi vælger tiltaget.
Fra besværligt areal til en mere effektiv mark
Før
Efter
Fra potentiale til en løsning, der fungerer i marken
Hvor du skal starte, afhænger af, hvor langt du allerede er.
Rådgivningsbesøg
Til dig, der vil have gennemgået ejendommen og identificeret, hvor der er størst potentiale for forbedringer.
Ejendomsplan
Til dig, der ønsker en samlet strategisk plan for, hvordan ejendommens arealer bør bruges på tværs af produktion, natur, jagt og øvrige mål.
Driftsklar arealplan
Til dig, der vil have de valgte løsninger omsat til præcise arealer, kort og praktisk implementering i markdriften.
Læs mere om en driftsklar arealplan her
Er du usikker på, hvor du skal starte, så begynd med et rådgivningsbesøg.
Ofte stillede spørgsmål om markoptimering?
Hvad er markoptimering?
Markoptimering handler om at bruge landbrugsarealerne dér, hvor de skaber størst samlet værdi.
Det kan blandt andet være gennem bedre markform, mere effektiv maskindrift, strategisk placering af brak og naturtiltag samt bedre samspil mellem produktion, kvælstofregulering, støtteordninger og øvrige mål for ejendommen.
Kan det betale sig at rette markerne op?
Ja, hvis kiler, skæve hjørner, dårlige foragre eller lavtydende arealer gør resten af marken dyrere at drive.
Ved at ændre markformen og bruge de problematiske arealer strategisk kan man reducere vendinger, overlap og unødig kørsel. Om det kan betale sig, afhænger af markens form, dyrkningsværdi, maskinomkostninger og den alternative anvendelse.
Hvad er forskellen på en markplan og strategisk markoptimering?
En markplan beskriver typisk, hvad der skal dyrkes hvor. Strategisk markoptimering går bredere og ser også på markform, maskindrift, kvælstofregulering, støtteordninger, natur, jagt og alternative anvendelser af de enkelte arealer.
Målet er ikke kun en plan for næste sæson, men en arealstruktur der giver bedst samlet værdi for bedriften.
Hvordan kan jeg gøre mine marker lettere at drive?
Marker kan blandt andet gøres lettere at drive ved at reducere kiler, besværlige hjørner, dårlige foragre og andre arealer, der skaber mange vendinger eller overlap.
Hvis disse arealer samtidig kan bruges strategisk til andre formål, kan resten af marken blive mere rationel at drive uden nødvendigvis at reducere den samlede værdi af arealet.
Hvad betyder den nye kvælstofregulering fra 2027 for min bedrift?
Fra 1. januar 2027 indføres en udledningsbaseret markregulering, hvor bedriften reguleres efter den beregnede udledning af kvælstof til vandmiljøet.
Det betyder, at afgrødevalg, virkemidler og anvendelsen af bedriftens arealer bliver en vigtig del af planlægningen. Den konkrete påvirkning afhænger af den enkelte bedrift og dens arealer.
Kan markoptimering hjælpe med kvælstofreguleringen?
Ja. Markoptimering kan bruges til at undersøge, hvor ændret arealanvendelse, afgrødevalg eller relevante virkemidler kan placeres med mindst mulig negativ påvirkning af produktion og økonomi.
Den konkrete effekt på bedriftens udledningskvote afhænger af arealerne og de gældende regler.
Hvad er forskellen på blomsterbrak og bestøverbrak?
Blomsterbrak og bestøverbrak er begge former for brak med blomstrende planter, men der gælder forskellige krav til blandt andet plantesammensætningen.
Bestøverbrak skal målrettes pollen- og nektarproducerende planter, mens blomsterbrak følger reglerne for frø- og nektarproducerende blomsterblandinger.
Hvilken løsning der giver bedst mening, afhænger både af reglerne og formålet med arealet.
Kan blomsterbrak og bestøverbrak få grundbetaling og anden støtte?
Ja, blomsterbrak og bestøverbrak kan være berettiget til grundbetaling, når de gældende betingelser for arealet, etableringen og aktivitetskravet er opfyldt.
Reglerne afhænger samtidig af, hvilke øvrige ordninger arealet indgår i, så registreringen bør vurderes konkret. Nogle gange er det muligt at få op til 3750 kr/ha i tilskud for blomsterbrak og bestøverbrak.
Kan en vildtager indgå i markoptimeringen?
Ja. En vildtager kan være relevant, hvis jagt og vildtpleje indgår i ejendommens målsætning.
En vildtager følger ofte men ikke nødvendigvis de samme regler som eksempelvis blomsterbrak eller bestøverbrak. Derfor vurderer vi både driftsmæssige, støttemæssige og jagtlige forhold, før arealet disponeres.
Ligeså kan tiltag for en biotopplan indgå i markoptimeringen.
Hvornår kan det betale sig at tage et lavtydende areal ud af produktion?
Det kan være relevant, når værdien af produktionen på arealet er lavere end de samlede omkostninger og den alternative værdi, arealet kan skabe.
Det bør derfor ikke alene vurderes på udbyttet. Maskintid, markform, støtte, kvælstofmæssige forhold, natur- og jagtværdi kan også have betydning for regnestykket.
Kan bedre markform reducere maskinomkostningerne?
Ja. En mere rationel markform kan reducere antallet af vendinger, overlap og kørsel på vanskelige arealer.
Den konkrete besparelse afhænger blandt andet af markens form, maskiner, afgrøder og hvor store arealer der ændres.
Hvem kan hjælpe med markoptimering, kvælstof og arealplanlægning?
de Claville rådgiver landmænd og lodsejere om markoptimering og strategisk arealplanlægning.
Vi kan hjælpe fra den første gennemgang af ejendommen til en samlet ejendomsplan og videre til en driftsklar arealplan, hvor de valgte løsninger omsættes til konkrete arealer og praktisk implementering.