Rådgivning til landbrug, natur, skovbrug og jagt – fra beslutning til gennemførelse

Vi hjælper landmænd, lodsejere og jagtejere med at få mere værdi ud af deres jord og ejendom.

Markdrift, Grøn Trepart, skovrejsning, natur og jagt hænger sammen. Vi finder mulighederne, prioriterer de løsninger, der giver bedst mening, og hjælper med at få dem gennemført i praksis.

Kontakt os

Få en rådgiver med forståelse for både helheden og bundlinjen – og din virkelighed.

Book et intro møde

Fra mulighed til gennemført løsning

Et naturtiltag kan ændre markdriften. Skovrejsning kan påvirke både økonomien og jagten. Og med den nye kvælstofregulering kan nogle arealer pludselig være mere værd, hvis de bliver brugt til noget andet.

Derfor starter vi altid med at lære din ejendom at kende. Hvad vil du med den, hvordan hænger økonomien sammen, og hvilke muligheder har du? Ud fra det finder vi sammen den løsning, der giver mest mening, og som kan føres ud i livet.

Sådan arbejder vi

Forstå: Rådgivningsbesøg

Vi kommer ud på ejendommen og går den igennem med dig. Du får et overblik over muligheder, udfordringer og hvad du bør gøre først.

Vælg: Ejendomsplan

Har du flere muligheder at vælge imellem, samler vi dem i én plan. Så kan du se, hvordan de hænger sammen, og vælge den retning, der passer bedst til dine mål.

Gennemfør: Driftsklar arealplan

Når retningen er på plads, tegner vi arealerne og tiltagene ind på kortet, så planen er klar til at blive brugt i markdriften.

Følg op: Fast rådgivning

Skal udviklingen følges over flere år, kan vi fortsætte som din faste sparringspartner, for eksempel med en vildtforvaltningsaftale eller som fast ejendomsrådgiver.

Hvad siger andre?

★★★★★

Høj faglighed, stærk koordinering og stort engagement

“Vi har haft et fremragende samarbejde med de Claville ApS i forbindelse med GLM-rådgivning og etablering af vildtagre som en del af vores markoptimering. … Høj faglighed, stærk koordinering og stort engagement – de Claville ApS kan klart anbefales.”

Jørgen Nymann · Se anmeldelsen

★★★★★

En øjenåbner for, hvordan jagten kan blive bedre

“Frederik havde forberedt sig godt, og sendte hurtigt en plan for hvordan jeg kunne optimere biotopen. Det har været virkelig brugbart for mig, og en øjenåbner for hvordan jeg kan gøre jagten bedre, og samtidigt være i trit med naturen.”

Søren Jensen · Se anmeldelsen

Ved du ikke, hvilken løsning du har brug for?

Det behøver du heller ikke.

Et Rådgivningsbesøg er vores normale indgang, når du først skal have mulighederne identificeret og prioriteret.

Vi gennemgår ejendommen sammen med dig og finder ud af, hvad der er værd at arbejde videre med – og hvad der ikke er.

Ofte stillede spørgsmål

Hvad hjælper de Claville med?

de Claville rådgiver landmænd, lodsejere og jagtejere om landbrug, arealanvendelse, natur, skov og jagt.

Vi arbejder blandt andet med Markoptimering, Grøn Trepart, skovrejsning, naturpleje, biotopplaner, jagtlejevurdering og rådgivning om jagt og vildtforvaltning.

Fælles for opgaverne er, at vi ser på både faglighed, økonomi og hvordan løsningen fungerer i praksis.

Vi arbejder primært med landmænd, lodsejere og ejere af større land-, natur- og jagtejendomme.

Nogle kommer med et helt konkret problem. Andre ønsker en samlet vurdering af, hvordan ejendommens arealer kan skabe mere værdi.

For de fleste nye ejendomme er et Rådgivningsbesøg det bedste første skridt.

Her gennemgår vi ejendommen, målene og de vigtigste muligheder og prioriterer, hvad der giver mening at arbejde videre med.

Herefter kan opgaven eksempelvis fortsætte i en Ejendomsplan, Driftsklar arealplaneller et specialiseret rådgivningsforløb.

.

Timepris eller fastpris

Prisen afhænger af opgavens type og omfang. Nogle ydelser tilbydes til fast pris, mens opgaver med usikkert eller løbende scope afregnes efter timeforbrug eller tilbud.

Vores almindelige rådgivningstime er 1.100 kr. ekskl. moms. Ved standardiserede rådgivningsforløb fremgår prisen direkte på den enkelte ydelse.

Du får altid afklaret pris og afregningsform, inden arbejdet sættes i gang.

Transporttakst ved fysisk fremmøde:
Ved fysiske møder uden for nærområdet opkræves en fast transporttakst for at dække kørsel, tidsforbrug og udgifter til bro, brændstof m.m.:

Midt- og Nordjylland: 1.700 kr. + moms

Øvrige Jylland & Fyn: 2.300 kr. + moms

Sjælland: 3000 kr. + moms

Transporttaksten inkluderer alle udgifter tur/retur inkl. timer. 

Ved fastprisaftaler faktureres der i rater, afhængigt af opgavens omfang og varighed. Ved timebaseret rådgivning faktureres der bagudrettet hver 14. dag.

Vi rådgiver over hele Danmark – både online og fysisk. Har du brug for os lokalt, finder vi en løsning.

Ja.

Afhængigt af opgaven kan vi blandt andet hjælpe med arealplanlægning, GIS, koordinering, myndighedsdialog, registrering, entreprenører og opfølgning.

Vi udfører ikke nødvendigvis selv alt praktisk arbejde, men kan hjælpe med at få løsningen fra plan til gennemførelse.

Ja. Vi hjælper med projektledelse i forbindelse med etablering og udvikling af natur-, skov- og vildtplejeprojekter, herunder planlægning, koordinering og opfølgning, så løsningerne bliver gennemført som aftalt i praksis.

Natur- og vildtpleje kan integreres i driften gennem målrettet planlægning af arealer, tiltag og prioriteringer. Vores landbrugsrådgivning tager udgangspunkt i både naturhensyn og økonomi, så løsningerne fungerer i praksis og understøtter bundlinjen.

Ja. Vi tilbyder praksisnære kurser i jagttegn, biotop- og vildtpleje samt udsætning af fjervildt, målrettet både private og professionelle, der ønsker faglig viden, som kan omsættes direkte i praksis.

Nej. Vores rådgivning henvender sig til landmænd, skovejere, lodsejere og jagtansvarlige, der arbejder med arealer inden for landbrug, natur, skovbrug og vildtforvaltning. Fælles er behovet for klare beslutninger, praksisnære løsninger og fokus på økonomi.

Hvis du har en konkret ejendom eller problemstilling, er et Rådgivningsbesøg normalt det bedste sted at starte.

Her får vi ejendommen og målene på bordet og kan efterfølgende anbefale den løsning, der giver bedst mening.