Har du husket din biotopplan? Fristen nærmer sig
Den 1. maj er sidste frist for at få indberettet din biotopplan.
For mange bliver biotopplanen en opgave, der lige skal overstås.
Men det er også et tidspunkt, hvor mange overser potentialet i deres arealer.
Spørgsmålet er ikke kun, om din biotopplan er lavet – men om den giver mening.
Af Frederik de Claville Christiansen 26/04/2026
Biotopplanen bliver ofte lavet til sidst
For mange lodsejere og landmænd bliver biotopplanen en opgave, der ligger sidst på listen. Den bliver lavet for at opfylde kravene, og fokus er naturligt nok på at få biotopplanen indberettet korrekt og til tiden.
Det betyder ofte, at biotopplanen bliver lavet ud fra det, der er nemmest her og nu – frem for det, der giver bedst mening på længere sigt. Arealer vælges, tiltag placeres, og opgaven bliver løst.
Men det er ikke nødvendigvis det samme som en god biotopplan.
Små valg i din biotopplan kan få stor betydning
Biotopplanen hænger tæt sammen med, hvordan ejendommen udvikler sig fremadrettet. De valg, der træffes i din biotopplan, kan påvirke både drift, natur og jagt i flere år frem.
Når biotopplanen ikke bliver tænkt ind i helheden, kan det betyde:
- at arealer bliver brugt uhensigtsmæssigt
- at muligheder for bedre sammenhæng i landskabet bliver overset
- og at potentiale i forhold til jagt og natur ikke bliver udnyttet
Du kan læse mere om, hvordan biotoparbejde påvirker jagtens kvalitet her:
Biotopplan handler ikke kun om indberetning
Biotopplanen bliver ofte betragtet som en administrativ opgave. Noget der skal laves for at leve op til reglerne.
Men i praksis er biotopplanen også et redskab.
Et redskab til at arbejde med struktur på ejendommen, skabe bedre sammenhæng og i mange tilfælde forbedre jagten.
Når biotopplanen bliver brugt rigtigt, kan den bidrage til:
- bedre forhold for vildt
- en mere attraktiv jagt
- og en bedre udnyttelse af de arealer, der alligevel indgår i planen
Læs også: Hvad er din jagt egentlig værd?
Det er for sent at ændre min biotopplan
Det er en tanke, mange har, når fristen for biotopplanen nærmer sig.
Og ja – der er ikke tid til at lave alt om.
Men der er stadig mulighed for at få vurderet, om din biotopplan giver mening i forhold til ejendommen som helhed.
I mange tilfælde handler det ikke om at gøre mere –
men om at sikre, at det man gør i sin biotopplan, er det rigtige.
Skal vi hjælpe med din biotop plan inden den 1. maj? Læs mere her Biotopplan
Du står ikke alene med din biotopplan
Mange står hvert år med den samme opgave og de samme overvejelser omkring deres biotopplan. Den skal laves, og den skal indberettes korrekt.
Hos de Claville ApS arbejder vi med at koble biotopplanen sammen med drift, natur og jagt, så den ikke kun opfylder et krav, men også skaber værdi på ejendommen.
Hvad er næste skridt med din biotopplan?
Hvis du er i gang med din biotopplan – eller er i tvivl om det, du har lavet, giver mening – kan det være en god idé at få et ekstra blik på det.
Book et gratis intromøde og få sparring på din biotopplan og ejendom – Tryk på knappen nedenunder
Ofte stillede spørgsmål
Hvad tilbyder de Claville ApS?
Vi tilbyder landbrugsrådgivning med fokus på natur, skovbrug og vildtpleje. Rådgivningen dækker både strategisk planlægning og praksisnær gennemførelse – altid med blik for drift og økonomi.
Derudover tilbyder de Claville ApS også kurser i jagttegn, biotop- og vildtpleje samt ADR, målrettet både private og professionelle aktører.
Hvad er en biotopplan?
Hvornår skal man have en biotopplan?
Du skal have en biotopplan, hvis du udsætter mere end 1 fugl pr. hektar. Du må dog på alle ejendomme, uanset størrelse, sætte 100 fasaner ud.
Hvad koster det at få lavet en biotopplan?
Prisen afhænger af ejendommens størrelse og kompleksitet.
Typisk ligger det fra nogle få tusinde kroner og op, hvis planen skal tilpasses både drift, jagt og krav.
ca. 3000-6000 kr
Hvor mange fugle må jeg sætte ud uden biotopplan?
Uden biotopplan må du som udgangspunkt udsætte op til 1 fugl pr. hektar.
Du må sætte 100 fugle ud på alle ejendomme uanset størrelsen.
Alt udsætning skal indberettes til SGAV.
Hvor mange fugle må jeg sætte ud med en biotopplan?
Med en biotopplan kan du udsætte op til 7-12 fasaner ud pr. hektar eller 4 agerhøns, afhængig af om du laver en 1-årig, 3-årig eller 5-årig biotopplan.
Hvad skal en biotopplan indeholde?
En biotopplan skal beskrive arealer, tiltag og hvordan de understøtter vildtet.
Det inkluderer typisk kort, beskrivelser af biotoper og en vurdering af bæreevnen.
Du kan læse om alle kravene på SGAV’s hjemmesiden
Kan jeg selv lave en biotopplan?
Ja, det er muligt selv at lave en biotopplan.
Men mange overser sammenhængen mellem drift, jagt og krav, hvilket kan betyde, at planen ikke udnytter potentialet.
Hvad sker der, hvis min biotopplan ikke er korrekt?
En mangelfuld biotopplan kan betyde, at kravene ikke er opfyldt.
Det kan i værste fald føre til påbud eller begrænsninger i udsætningen.
Hvor lang tid tager det at lave en biotopplan?
Det afhænger af ejendommen.
En simpel plan kan laves hurtigt, mens en gennemarbejdet plan med fokus på drift og jagt kræver mere tid og forberedelse.
Kan en biotopplan forbedre værdien af min jagtleje?
Ja, en gennemtænkt biotopplan kan øge jagtens kvalitet og dermed interessen fra lejere.
Det kan i mange tilfælde afspejles i en højere jagtleje.