Jagtlejevurdering & udlejningsstrategi - hvad er din jagt værd?
Er din jagtleje sat rigtigt – og er jagten udbudt på den måde, der giver bedst mening for dig som ejer?
Med en Jagtlejevurdering får du et realistisk spænd for den årlige jagtleje, en konkret udlejningsstrategi og 3–5 prioriterede forbedringer, der kan styrke jagtens værdi.
Ønsker du hjælp videre, kan vi også stå for annoncering, første kontakt og screening af potentielle lejere, så du får en mere samlet proces fra vurdering til ny jagtlejeaftale.
Får du den rigtige jagtleje?
Der findes ikke én hektarpris, som fortæller, hvad en jagt er værd.
To ejendomme med samme areal kan have vidt forskellig jagtleje afhængigt af blandt andet beliggenhed, vildtarter, terræn, adgang, faciliteter, jagtform og den måde jagten udlejes på.
Jagtlejevurderingen er relevant, hvis du:
- allerede udlejer jagten og er usikker på prisniveauet
- står foran en genforhandling
- overvejer at udleje jagten
- vil vide, hvordan jagten bør sammensættes og udbydes
- vil forbedre jagtens værdi uden at få udarbejdet en fuld vildtforvaltningsplan
Målet er ikke nødvendigvis at opnå den højest mulige pris. Målet er at give dig grundlaget for at indgå den aftale, der samlet set er bedst for dig og ejendommen.
Vælg, hvor meget hjælp du ønsker
Start med en Jagtlejevurdering og få fastlagt jagtens realistiske værdi og den rette udlejningsstrategi. Ønsker du også hjælp til at få jagten på markedet og sortere de første interesserede, kan Udlejningshjælp tilvælges.
Jagtlejevurdering
Få fastlagt jagtens realistiske værdi og den rette strategi for næste jagtlejeaftale.-
Screening og forberedelse
-
Fysisk besøg
-
Realistisk jagtlejespænd
-
Udlejningsstrategi
-
3–5 prioriterede forbedringer
-
Kort skriftlig opsummering
-
Kort opfølgning
Udlejningshjælp
Vi hjælper med at få jagten på markedet og sortere de relevante potentielle lejere.-
Klargøring af annoncemateriale
-
Annoncering på relevante kanaler
-
Første kontakt med interesserede
-
Op til ca. 3 timers telefonscreening
-
Sortering af henvendelser
-
Præsentation af relevante kandidater
Transport
Midt- og Nordjylland: + 1.700 kr. ekskl. moms
Øvrige Jylland og Fyn: + 2.300 kr. ekskl. moms
Sjælland og Lolland: + 3.000 kr. ekskl. moms
Det får du med i vurderingen
Efter forberedelse og et fysisk besøg på ejendommen får du et konkret grundlag for at fastsætte jagtlejen og vælge den rette udlejningsstrategi.
Realistisk jagtlejespænd
Du får et konkret spænd for den realistiske årlige jagtleje baseret på ejendommens beliggenhed, terræn, vildt, faciliteter, jagtform og øvrige forhold, der påvirker markedsværdien.
Jagtens styrker og svagheder
Vi vurderer, hvilke forhold der trækker jagtens værdi op eller ned, så du får et klart billede af, hvad potentielle lejere sandsynligvis vil lægge vægt på.
Udlejningsstrategi
Du får vores anbefaling til, hvordan jagten bør udbydes – herunder prisniveau, antal jægere, jagtform og hvordan jagten bedst præsenteres over for potentielle lejere.
Kontrakt og jagtform
Vi vurderer, hvordan kontraktperiode, indeksregulering, jagtform og centrale vilkår kan påvirke både jagtens attraktivitet og den samlede værdi af aftalen.
3–5 prioriterede forbedringer
Vi peger på de forbedringer, der efter vores vurdering kan gøre størst forskel for jagtens kvalitet eller udlejningsværdi – uden at du nødvendigvis skal investere stort.
Opsummering og opfølgning
Efter besøget får du en kort skriftlig opsummering med vurdering, anbefalinger og næste skridt. Derudover er én kort afklarende opfølgning inkluderet.
Hvad bestemmer værdien af din jagt?
Arealet er kun én del af værdien.
Når vi vurderer jagtlejen, ser vi blandt andet på:
- ejendommens beliggenhed
- arealets størrelse og sammenhæng
- terræn og landskab
- relevante vildtarter og bestande
- jagtens praktiske muligheder
- adgang og faciliteter
- muligheder for vildtpleje og udsætning
- antallet af jægere
- jagtform og brugsret
- kontraktens vilkår
Derfor kræver en konkret jagtlejevurdering normalt, at vi ser ejendommen fysisk og forstår, hvad du som ejer ønsker at få ud af aftalen.
Læs mere om hvad geografiske forskelle betyder for værdien her
De rigtige forbedringer – ikke nødvendigvis de største
En højere jagtleje kræver ikke altid store investeringer.
Under besøget identificerer vi 3–5 konkrete forhold, som vurderes at have størst betydning for jagtens kvalitet eller udlejningsværdi.
Det kan eksempelvis være ændringer i jagtens organisering, adgang, faciliteter, terræn eller enkelte målrettede vildtplejetiltag.
Du får dermed et prioriteret udgangspunkt for, hvad der faktisk er værd at bruge tid og penge på – uden at købe en komplet vildtforvaltningsplan.
Den højeste jagtleje var ikke den bedste aftale
På en ejendom vurderede vi den realistiske jagtleje til omkring 110.000 kr. om året på ca. 120 ha landbrugsjord.
Ejeren endte med at vælge en aftale på 95.000 kr. om året.
Det var et bevidst valg, fordi andre vilkår og værdier i aftalen havde større betydning for ejeren end de sidste 15.000 kr. i årlig leje.
Casen illustrerer et vigtigt princip:
Den bedste jagtlejeaftale er ikke nødvendigvis den med den højeste pris.
Pris skal vurderes sammen med blandt andet lejer, jagtform, kontraktvilkår, ejendommens øvrige brug og ejerens egne ønsker.
Ønsker du hjælp til at træffe de rigtige valg, så læs mere om en ejendomsplan.
Sådan foregår en jagtlejevurdering
Vi forbereder besøget
Vi screener ejendommen og afklarer din nuværende situation, eksisterende jagtleje og hvad du ønsker at opnå.
Vi gennemgår jagten på ejendommen
På feltbesøget vurderer vi jagtens muligheder, begrænsninger, terræn, faciliteter og de forhold, der påvirker dens værdi.
Du får vurdering og strategi
Efter besøget får du et realistisk jagtlejespænd, anbefaling til udlejningsstrategi og de 3–5 forbedringer, vi vurderer er vigtigst.
Du beslutter næste skridt
Du kan bruge vurderingen i en genforhandling eller selv stå for den kommende udlejning.
Ønsker du hjælp til at få jagten på markedet og sortere de første interesserede, kan de Claville også hjælpe med næste skridt.
Hvad er ikke inkluderet?
Jagtlejevurderingen er en vurderings- og beslutningsydelse – ikke en komplet plan for den fremtidige drift af jagten.
Den omfatter derfor:
- komplet vildtforvaltningsplan og årshjul
- detaljerede fodrings-, udsætnings- eller afskydningsplaner
- fuld projektering af terrænforbedringer
- driftsklare GIS- og maskinkort
- løbende vildtforvaltning
- koordinering af entreprenørarbejde
- selve jagtudlejningen
Har du behov for en mere detaljeret plan for udvikling af jagten, kan næste skridt være en Vildtforvaltningsplan, Driftsklar arealplan eller et længere rådgivningsforløb.
Ofte stillede spørgsmål?
Hvem kan lave en jagtlejevurdering?
En jagtlejevurdering bør laves af en rådgiver, der både forstår jagtens markedsværdi og de forhold på ejendommen, som påvirker den. de Claville rådgiver landmænd og lodsejere om jagtleje, jagtværdi, udlejningsstrategi og konkrete forbedringer af jagten.
Laver de Claville jagtlejevurderinger i hele Danmark?
Ja. de Claville udfører jagtlejevurderinger på ejendomme i hele Danmark. Transport tillægges efter landsdel, og vurderingen omfatter normalt screening, fysisk besøg, realistisk jagtlejespænd, udlejningsstrategi og prioriterede forbedringer.
Hvad koster jagtleje pr. hektar?
Der findes ikke én hektarpris, der retvisende kan bruges på alle jagter.
Prisen pr. hektar kan variere betydeligt afhængigt af blandt andet geografi, jagtens kvalitet, vildtarter, terræn, faciliteter og kontraktvilkår. En konkret vurdering bør derfor tage udgangspunkt i hele ejendommen frem for alene antal hektar.
Hvad er min jagt værd?
Værdien af en jagt afhænger blandt andet af beliggenhed, størrelse, terræn, vildtarter, jagtmuligheder, faciliteter, adgang og den måde jagten udlejes på.
En jagtlejevurdering fra de Claville giver et konkret spænd for, hvad jagten realistisk vurderes at kunne udlejes for om året.
Hvordan fastsættes jagtlejen?
Jagtlejen fastsættes ud fra en samlet vurdering af jagtens kvaliteter og det marked, jagten skal udlejes i.
Vi ser både på selve ejendommen, de jagtlige muligheder, relevante kontraktvilkår og hvordan jagten bør positioneres over for potentielle lejere.
Hvordan ved jeg, om jeg får nok i jagtleje?
Hvis jagtlejen ikke er blevet vurderet eller genforhandlet i længere tid, kan det være svært at vide, om den fortsat matcher jagtens kvalitet og markedet.
En jagtlejevurdering giver et fagligt grundlag for at sammenholde din nuværende leje med et realistisk markedsniveau.
Kan I hjælpe med at genforhandle min eksisterende jagtleje?
Ja. Jagtlejevurderingen kan bruges som grundlag for en kommende genforhandling og omfatter sparring om blandt andet prisniveau, kontraktperiode, indeksregulering og sammensætning af jagten.
Kan de Claville hjælpe med at udleje min jagt?
Ja. Når vi har tilstrækkeligt kendskab til ejendommen og dine mål, kan vi hjælpe med annoncemateriale, markedsføring, første kontakt og screening af interesserede.
Den endelige beslutning om lejer og fremvisning af ejendommen ligger som udgangspunkt hos ejeren.
Er jagtlejevurderingen en garanti for den pris, jeg kan få?
Nej. Jagtlejevurderingen angiver et fagligt vurderet realistisk spænd for markedslejen, men den endelige pris afhænger af markedet, de konkrete interesserede og de vilkår, der aftales mellem ejer og lejer.
Hvornår giver en jagtlejevurdering bedst mening?
En jagtlejevurdering giver især mening før en ny udlejning eller genforhandling, når jagtlejen har reel økonomisk betydning, eller hvis du er usikker på, om den eksisterende aftale fortsat afspejler jagtens værdi.
Anbefaler I altid den højest mulige jagtleje?
Nej. Målet er ikke bare at sætte jagtlejen så højt som muligt, men at finde et realistisk niveau og en udlejningsform, der passer til ejendommen og den jagt, terrænet kan bære.
Vi vurderer derfor jagtværdien med respekt for god jagtetik, ansvarlig vildtforvaltning og godt jægerhåndværk. En høj jagtleje bør ikke bygge på forventninger om et jagttryk eller et udbytte, som ejendommen ikke realistisk kan understøtte.
Hvis ejeren ønsker at udvikle jagtens kvalitet eller værdi yderligere, kan næste skridt være en vildtforvaltningsplan, hvor der skabes et bedre grundlag for jagten over tid.