Hvorfor mislykkes vildtageren? – mælder, tidsler og de typiske etableringsfejl
Du har købt en god vildtblanding, brugt tid på jordbearbejdning og såning – og alligevel står der efter et par år næsten kun mælder, tidsler eller græs tilbage.
Det er langt fra usædvanligt.
En vildtager mislykkes sjældent alene, fordi frøblandingen var dårlig. Placering, jordbund, ukrudtstryk, etablering, såtidspunkt og den måde arealet bliver drevet på bagefter betyder mindst lige så meget.
Samtidig er det værd at spørge, hvad vi egentlig mener med, at en vildtager er “mislykket”.
Et areal kan se rodet ud fra et planteavlssynspunkt og stadig levere store mængder føde og dækning til vildtet.
Omvendt har kunden selvfølgelig ikke fået det ønskede resultat, hvis en dyr 15-arts blanding efter tre år er blevet til 100 % mælder.
Af Frederik de Claville Christiansen 27/10/2026
Mælder - Den største fejl sker ofte, før frøene kommer i jorden
Når snakken falder på vildtagre, er det første spørgsmål tit: Hvilken blanding skal jeg købe?
Vi starter hellere et andet sted: Hvad skal arealet kunne?
En vildtager til agerhøns og fasaner skal måske give insekter om foråret, bar jord, hvor kyllingerne kan finde føde, frø hen over sensommeren og dækning, der står hele vinteren. En vildtager til råvildt skal noget helt andet.
Hvis du ikke ved, hvad arealet skal kunne, ender selv en god frøblanding let som et tilfældigt kompromis, og giver ikke nødvendigvis mere vildt på terrænet.
Det samme gælder placeringen. En stor vildtager på det forkerte sted kan gøre langt mindre gavn end en mindre, der binder læhegn, remiser, skovbryn og andre levesteder sammen.
Derfor planlægger vi altid vildtageren ud fra, hvordan den passer ind i resten af ejendommen og landskabet omkring den.
Hvorfor bliver gamle vildtagre fyldt med mælder?
Hvidmelet gåsefod, som de fleste bare kalder mælde, er en helt anden type ukrudt end agertidsel.
Mælden er enårig. Den kommer ikke igen fra gamle rødder året efter. Til gengæld sætter den enorme mængder frø, og en del af dem kan ligge i jorden i mange år og stadig spire.
Frøene spirer næsten kun fra overfladen eller helt tæt på den. I et forsøg med mælde spirede omkring 65 % af frøene i jordoverfladen, men kun cirka 2 % ved to centimeters dybde. Når du bearbejder jorden, begraver du altså nogle frø og henter samtidig gamle frø op, så de kan spire igen.
Det forklarer meget af det, vi ser ude på ejendommene.
Tag en vildtager, der har ligget i fem-seks år med masser af mælde. Hvert år er der kommet nye frø i jorden. Når arealet så bliver pløjet eller harvet og sået om, starter du ikke forfra. Frøbanken er der stadig, og den er stor.
Et falsk såbed kan fjerne en enkelt bølge af mælde. Men det fjerner ikke frø, der har hobet sig op i jorden gennem mange år.
Er mælder så dårlige i en vildtager?
Ikke nødvendigvis. Her kan planteavleren og vildtplejeren se vidt forskelligt på den samme plante.
Mældefrø er en vigtig fødekilde for mange frøædende fugle i det nordeuropæiske landbrugslandskab. Og ude på ejendommene ser vi, at kraftige mældeplanter kan stå langt ind i vinteren og give både dækning og frø.
En vildtager med mælde kan altså være et rigtig godt sted for fuglevildtet, selv om den ikke ligner billedet på frøposen.
Men der er en grænse. En vildtager med mælde i kan sagtens være god. En vildtager med kun mælde er bare sjældent det, du betalte for.
Hvis tanken var at få en blanding af blomster til insekterne, dækning til vinteren, frøafgrøder og flerårige planter, har du mistet noget af det, når én art tager hele arealet.
Målet er derfor en vildtager, der gør det, den skal, og som har variation nok til at gøre det hele året. Om den ser pæn ud, er mindre vigtigt.
Har du brug for hjælp så læs mere om hvad et rådgivningsbesøg kan gøre her.
Agertidsel - Lad ikke frygten for tidsler bestemme, hvad du gør med jorden
For mange landmænd er en ren mark noget, man er stolt af. I generationer har det været et tegn på godt landmandskab, og det er forståeligt, at man ikke bryder sig om at se tidsler i jagtlejerens vildtager eller på brakken.
Men den holdning kan have en pris. På mange ejendomme er frygten for tidsler en væsentlig grund til, at blomsterbrak og vildtagre bliver valgt fra. I stedet bliver det til en slået brak, eller jorden bliver dyrket videre, selv om den ikke kan betale sig.
Så går man glip af et areal, der kunne give føde og dækning til vildtet, mere liv på ejendommen og bedre jagt. Og på svage eller ukurante arealer kan det samtidig være en dårlig forretning at fortsætte dyrkningen.
En vildtager eller en blomsterbrak er ikke en produktionsmark. Tidsler på selve arealet koster ikke et afgrødeudbytte på samme måde som tidsler i hvede eller byg, og de giver faktisk noget tilbage: nektar til bier, sommerfugle og andre insekter.
Det betyder ikke, at tidslerne skal have frit spil. Hvis de udvikler sig til større bestande, spreder sig til omkringliggende produktionsarealer eller gør den fremtidige drift vanskelig, skal de håndteres. Omvendt er der ingen grund til at tage sorgerne på forskud, bare fordi der er en mindre koloni af tidsler i vildtageren.
Mulighederne afhænger blandt andet af, om du driver konventionelt eller økologisk, og hvilke regler der gælder for arealet. Frygten for enkelte tidsler bør dog ikke alene afgøre, om et ellers oplagt areal skal bruges til vildt, natur eller blomsterbrak.
Book et rådgivningsbesøg og find ud af, hvad dine svage arealer kan bruges til
Hvor meget koster agertidsel egentlig i udbytte?
Her bliver det interessant. I 2020 undersøgte Rasmussen og Nielsen fra Københavns Universitet agertidsel i otte forsøg i vårbyg på danske landmandsmarker.
Tidslerne konkurrerede langt mindre med afgrøden, end ældre nordamerikanske modeller har vist. Ifølge deres model giver 20 % tidseldække ved høst et udbyttetab på cirka 3,3 %. En af forklaringerne er, at agertidslen under danske forhold kommer senere i gang end vårbyggen og derfor har sværere ved at hamle op med den.
Det gør selvfølgelig ikke 20 % tidsel til et mål i sig selv. Forsøgene er lavet i vårbyg, og resultaterne kan ikke uden videre overføres til andre afgrøder, jordtyper eller tidselbestande. Forskerne så også, at kernerne blev mere fugtige, jo flere tidsler der var.
Alligevel sætter undersøgelsen tingene i perspektiv. Nogle få tidsler i kanten af en mark koster ikke meget på hele markens økonomi. En koloni, der vokser, skal du reagere på. Enkelte planter er derimod ikke en god grund til at lægge hele ejendommens arealer om.
Agertidsel er samtidig værdifuld for biodiversiteten
I en produktionsmark er agertidsel et problemukrudt. For insekterne er den noget helt andet.
Et studie i Journal of Applied Ecology sammenlignede en række arter, som landmænd betragter som problemukrudt, med de planter, der normalt anbefales, når man vil hjælpe bier og andre bestøvere. Agertidslen var blandt de planter, der tiltrak flest blomsterbesøgende insekter. Samlet set konkluderede forskerne, at flere ukrudtsarter har overraskende stor værdi for bestøvere og biodiversitet, ofte større end mange af de planter, der bliver sået med vilje.
Det er altså for enkelt at sige, at tidsler er dårlige. Det er også for enkelt at sige, at de er gode.
Når du vurderer tidslerne på dine arealer, er det mere relevant at spørge: Hvor står de, hvor meget fylder de, hvad kan de skade, og hvad giver de til gengæld?
Konventionel og økologisk drift er ikke det samme
På en økologisk bedrift er der mindre plads til fejl med agertidsel.
Agertidsel er et flerårigt rodukrudt. Ifølge Innovationscenter for Økologisk Landbrug kan rødderne gå mere end to meter ned, og en koloni kan brede sig op til omkring 2,5 meter om året, alt efter hvor meget konkurrence den møder. En enkelt pløjning er derfor ikke nødvendigvis nok til at slå en etableret bestand ned.
Som konventionel planteavler har du flere muligheder for at bekæmpe tidslerne målrettet i de afgrøder, der kommer bagefter. MCPA kan fx bruges mod tidsler i vårbyg, hvis det sker inden bestemte vækststadier, og SEGES arbejder med at kortlægge tidselpletter og behandle dem målrettet. Brugen skal selvfølgelig altid følge den gældende godkendelse og etiketten på midlet.
Den mulighed har økologen ikke. Hvis tidslerne tager overhånd, er de langt sværere at komme af med igen.
Derfor skal rodukrudt vægte tungere, når du som økolog beslutter, hvor en flerårig vildtager eller et naturtiltag skal ligge.
Kan direkte såning hjælpe mod mælde?
Ja no-till kan være en del af løsningen, men det er ingen mirakelkur.
Når du sår direkte, undgår du at vende og blande hele jordlaget, hver gang vildtageren skal etableres på ny. Det er en fordel på arealer, hvor der ligger mange ukrudtsfrø i jorden.
Mælden gør det dog lidt mere kompliceret. Den spirer villigt helt oppe i overfladen, så hvis frøene allerede ligger dér, holder det den ikke væk bare at lade være med at bearbejde jorden. Til gengæld viser forsøg med mælde, at et lag planterester på jorden kan få langt færre frø til at spire.
Et nyere forsøg fra Centraleuropa fandt faktisk færre spiredygtige ukrudtsfrø i jorden ved no-till end ved både pløjning og reduceret jordbearbejdning i de første år efter omlægningen. Hvor stor effekten er, afhænger dog af ukrudtsarterne, dyrkningssystemet og hvor meget frø, der ligger i jorden i forvejen.
Vi ser derfor direkte såning som et godt værktøj, men det holder ikke mælden væk af sig selv. Det kan fx give mening at pudse den eksisterende vegetation af først og derefter så den nye blanding direkte.
Er arealet blomsterbrak eller omfattet af en anden støtteordning, skal etableringsmetoden også passe til årets regler. Landbrugsstyrelsen, skriver at blomster- og bestøverbrak skal være jordbehandlet og sået til med en blomsterblanding senest 30. april, hvis aktivitetskravet skal være opfyldt.
Som konventionel planteavler har du flere muligheder for at bekæmpe tidslerne målrettet i de afgrøder, der kommer bagefter. MCPA kan fx bruges mod tidsler i vårbyg, hvis det sker inden bestemte vækststadier, og SEGES arbejder med at kortlægge tidselpletter og behandle dem målrettet. Brugen skal selvfølgelig altid følge den gældende godkendelse og etiketten på midlet.
Den mulighed har økologen ikke. Hvis tidslerne tager overhånd, er de langt sværere at komme af med igen.
Derfor skal rodukrudt vægte tungere, når du som økolog beslutter, hvor en flerårig vildtager eller et naturtiltag skal ligge.
Den bedste vildtager er sjældent én ensartet blanding
H3: Variation i arealet betyder mere end antallet af arter i posen
Der bliver efter min mening talt for meget om, hvor mange arter der er i frøblandingen, og for lidt om, hvor varieret selve arealet er.
Hvis du sår en kile på 0,30 ha til med den samme blanding fra kant til kant, har du i princippet bare lavet endnu en lille ensartet mark.
Den samme kile kan i stedet indrettes, så forskellige dele af den gør noget forskelligt hen over året:
- Flerårige tuegræsser, der giver fast struktur
- Blomstrende planter med mange insekter, når kyllingerne er små
- Frø- og dækningsplanter, der står hele vinteren
- Grøntfoder til hjortevildtet
- Korte græsspor
- Eventuelt bar jord og andre småbiotoper, hvor reglerne tillader det
Insekterne fylder meget, og det er der en god grund til. Agerhønsekyllinger har brug for mange forskellige insekter af god kvalitet, og forskning viser, at insekter og andre smådyr er helt afgørende for, at kyllingerne vokser og overlever de første uger.
En vildtager skal altså mere end at se flot ud fra vejen. Den skal give det rigtige på det rigtige tidspunkt af året.
Få en driftsklar arealplan, hvor vildtageren er designet efter funktion og maskinparken
Registreringen er en del af planlægningen
Nogle gange vælger man at tage vildtageren helt ud af landbrugsregistreringen, fordi det virker som den nemmeste løsning.
Det kan godt være det rigtige. Men gør det som en bevidst beslutning. Arealets status og historik kan få betydning for, hvilke tilskud du kan søge senere, om arealet kan indgå i fremtidige projekter, og hvad du i det hele taget kan bruge ejendommen til.
Samtidig giver de forskellige ordninger forskellige muligheder. Blomsterbrak, græs i omdrift, småbiotoper og almindelige vildttiltag bliver ikke nødvendigvis behandlet ens, når det kommer til registrering og regler.
Planteavlskonsulenten er ekspert i at få mest muligt ud af markerne og sørge for, at fællesskemaet er i orden. Men registreringen af natur- og vildtarealer handler også om, hvad ejendommen skal kunne om 5, 10 eller 20 år. Den del bliver sjældent en prioritet, når fokus er på årets afgrøder og ansøgning.
Det er her, vi kan hjælpe. Vi ser på, hvordan hvert areal bør registreres, så det passer til både vildtet, driften og dine planer for ejendommen på lang sigt.
Få en fast ejendomsrådgiver, der tænker registreringen strategisk
Når vi laver en Driftsklar arealplan
Det er her, en driftsklar arealplan kommer ind i billedet.
Vi finder kilerne og de besværlige markhjørner i QGIS, deler arealerne op efter hvad de skal bruges til, og tegner vildtagre, naturtiltag og ændringer i markdriften ind.
Planen tager samtidig højde for, hvordan arealerne skal registreres, hvordan markerne kommer til at se ud bagefter, og hvordan tiltagene skal etableres i praksis.
Hvis dit maskinsystem understøtter det, kan vi gøre de nye markgrænser klar, så de kan bruges direkte i traktoren. Og din planteavlskonsulent får kortene, så registreringen i IMK kan laves på et sikkert grundlag.
Ved du endnu ikke, hvorfor din vildtager ikke virker, eller hvor tiltagene skal ligge? Så starter vi som regel med et rådgivningsbesøg, hvor vi går arealerne igennem sammen med dig.
Konklusion: Den bedste vildtager er ikke nødvendigvis den reneste
Selvfølgelig skal den blanding, du har købt, have de bedste betingelser for at lykkes. Men en vildtager kan ikke bedømmes på samme måde som en hvedemark.
Lidt mælde giver værdifulde frø til fuglene. En tidsel giver masser af nektar til insekterne. Og gammelt græs kan være mere værd for vildtet end noget, der lige er sået.
Mælde, tidsler og kvik kan også blive et reelt problem, hvis de får lov at tage over, og ingen har tænkt på, hvordan arealet skal drives fremover.
Vi arbejder derfor efter en vildtager, der gør gavn for vildtet, passer ind i markdriften og stadig giver dig frie hænder på ejendommen i mange år frem.
Ofte stillede spørgsmål
Hvorfor kommer der så mange mælder i min vildtager?
Mælder producerer store mængder frø, som kan opbygges i jordens frøbank. Når jorden senere bearbejdes, kan nye frø komme tæt på jordoverfladen og spire. Derfor kan problemet vende tilbage, selv efter et falsk såbed. PubMed Central (PMC)
Er mælder dårlige for fasaner?
Ikke nødvendigvis. Frø fra Chenopodium-arter er dokumenteret som vigtige føderessourcer for en række fuglearter på nordeuropæisk landbrugsjord. Problemet opstår snarere, hvis mælden overtager så meget, at vildtagerens øvrige planlagte funktioner forsvinder.
Spreder agertidsel sig over hele marken med vinden?
Agertidsel kan spredes med frø, men lokal opformering sker i høj grad gennem det flerårige rodsystem. Innovationscenter for Økologisk Landbrug angiver, at de fleste frø spredes inden for cirka 20 meter, og at mange af de fnok, man ser flyve, ikke indeholder fertile frø.
Dør agertidsel, når man pløjer marken?
Ikke nødvendigvis. Agertidsel har et dybt flerårigt rodsystem, og nye skud kan komme fra rødder under pløjelaget. Økologisk bekæmpelse bygger derfor typisk på gentagen svækkelse, konkurrence og målrettet jordbearbejdning frem for én enkelt pløjning. Læs mere her
Kan no-till bruges til vildtagre?
Ja, direkte såning kan være relevant, især hvor man ønsker mindre jordforstyrrelse. Det løser dog ikke automatisk et problem med mælder eller andre arter i frøbanken. Hvis arealet indgår i GLM, bioordninger eller anden støtte, skal etableringsmetoden samtidig passe til årets aktuelle aktivitetskrav. Læs mere her
Er mælder dårlige i en vildtager?
Ikke nødvendigvis.
Mælder kan levere store mængder frø og struktur, som har værdi for blandt andet fuglevildt. Problemet opstår, hvis mælden overtager vildtageren så meget, at de øvrige planter og funktioner, man ønskede, forsvinder.
En vildtager med mælder kan derfor stadig have høj vildtmæssig værdi, selv om den ikke ser ud som den oprindelige frøblanding.
Hvorfor kommer der tidsler i min vildtager?
Agertidsel er flerårigt rodukrudt og kan allerede være til stede i eller omkring arealet, inden vildtageren etableres.
Når arealet ikke længere dyrkes og bekæmpes som en almindelig produktionsmark, kan tidslerne blive mere synlige.
Det betyder ikke automatisk, at vildtageren er mislykket, men større bestande bør vurderes i forhold til omkringliggende marker og den fremtidige anvendelse af arealet.
Er tidsler et problem i en vildtager?
Det afhænger af omfanget.
Enkelte tidsler i en vildtager er noget andet end en stor tidselkoloni i en produktionsmark. Agertidslen har samtidig værdi for bier, sommerfugle og andre insekter.
Hvis tidslerne begynder at dominere vildtageren eller sprede sig til produktionsarealer, bør de håndteres.
Hvordan undgår jeg ukrudt i min vildtager?
Man kan sjældent garantere en ukrudtsfri vildtager.
Risikoen kan reduceres ved at kende arealets ukrudtshistorik, vælge den rigtige etableringsmetode, skabe et godt såbed og få den ønskede blanding hurtigt etableret.
På ældre vildtagre med stor frøbank kan ukrudtsproblemet være betydeligt vanskeligere at løse.
Kan no-till bruges til etablering af en vildtager?
Ja. Direkte såning kan være interessant ved etablering eller genetablering af en vildtager, især hvis man ønsker at begrænse jordbearbejdningen.
No-till løser dog ikke automatisk problemer med mælder eller andre ukrudtsfrø, der allerede ligger tæt på jordoverfladen.
Hvis vildtageren samtidig indgår i en støtteordning, skal etableringsmetoden passe til de gældende krav.
Hvorfor lykkes min vildtager ikke?
Der kan være mange årsager.
De mest almindelige er forkert placering, dårlig etablering, uhensigtsmæssig jordbund, stort ukrudtstryk, forkert sådybde, manglende variation eller en blanding, der ikke passer til det formål, vildtageren skulle have.
En vildtager bør derfor vurderes ud fra både etablering, vegetation, vildtets brug og sammenhængen med resten af terrænet.
Hvad gør jeg, hvis min vildtager er blevet overtaget af ukrudt?
Start med at finde ud af, hvilket ukrudt der er tale om.
Mælder, tidsler og kvik kræver meget forskellige strategier. Samtidig bør man vurdere, om vegetationen faktisk stadig leverer værdi for vildtet, eller om vildtagerens oprindelige funktion er gået tabt.
Vildtagre
Book rådgivningsbesøg