Kvælstofreform · Biotopplan · IMK
En biotopplan er ikke kun et spørgsmål om, hvor mange fasaner der må udsættes. På landbrugsejendomme kan valget og registreringen af naturtiltag også få betydning for støtte, arealopgørelser og bedriftens kvælstofstrategi. En fejl i markkortet kan derfor koste mere end selve tilskuddet.
Det korte svar: En biotopplan giver ikke automatisk en større kvælstofkvote. Men de naturtiltag, der indgår i planen, kan i konkrete tilfælde påvirke arealregistreringen, støtteberettigelsen og bedriftens kvælstofmæssige beregninger. Fra 2027 er det særligt vigtigt at skelne mellem den traditionelle gødningsstyring og den nye udledningskvote.
Når man udlægger striber, braklignende tiltag, småbiotoper eller andre vildtforbedringer, skal man vurdere, hvordan arealerne indgår i både biotopplanen, Internet Markkort (IMK), eventuelle støtteordninger og landbrugsdriften.
Nogle tiltag kan under de gældende betingelser stadig være støtteberettigede, og visse kombinationer kan give adgang til særlige ordninger eller højere betaling. Andre tiltag kan have en anden status. Det er derfor forkert både at antage, at alt natur er støtteberettiget, og at tage alle naturtiltag ud af markkortet som standard.
I en konkret sag, vi arbejdede med i 2026, var flere planlagte vildttiltag håndteret sådan, at dele af landbrugsarealerne var tegnet ud af IMK i stedet for at blive registreret efter deres faktiske karakter og funktion. Det fik betydning for det økonomiske tilskudsgrundlag.
Problemet stoppede ikke dér. Ved den efterfølgende kontrol af biotopplanen blev flere tiltag ikke anerkendt som forventet. Dermed opstod et alvorligt problem med planens gyldighed og grundlaget for den udsætning, der var foretaget. Det viser, hvor vigtigt det er, at markkort, naturtiltag og anmeldt biotopplan beskriver de samme forhold.
De stod altså med en underkendt biotopplan, fugle de ikke kunne sætte ud, jagter som var solgt og støtteordninger de var gået glip af.
Vigtig nuance: Det er ikke sådan, at ethvert biotopplantiltag altid skal have almindelig grundbetaling. SGAV's vejledning omtaler blandt andet dyrkede og udyrkede landbrugsarealer, non-food-lavskov og bræmmer. Et tiltags lovlige placering, landbrugsstatus og eventuelle støtteberettigelse skal vurderes efter den konkrete type tiltag og de gældende regler.
Fra 1. januar 2027 træder den udledningsbaserede markregulering i kraft. Her får bedriften en udledningskvote og en basisudvaskningsgrænse, og reguleringen bygger blandt andet på bedriftens arealer, dyrkning og beregnet udledning til kystvandene.
Det betyder, at det ikke længere er tilstrækkeligt at vurdere et naturtiltag alene ud fra, hvad der sker med den klassiske gødningskvote. Man bør også undersøge effekten på det nye udledningsregnskab, markernes placering og den samlede strategi. En bestemt naturstribe giver ikke automatisk et kendt antal ekstra kilo kvælstof – effekten afhænger af beregningsmodellen og den faktiske registrering.
Der kan være en reel økonomisk gevinst ved at koordinere rådgivningen, men den skal beregnes konkret. Vi giver ikke en generel garanti for større tilskud eller højere udledningskvote.
For mange er en almindelig biotopplan nok: Vi udarbejder naturtiltag, point og kort og står for anmeldelsen. Har du derimod behov for præcis IMK-afstemning, maskinfiler til din traktor, arealberegninger eller gennemførelse af flere tiltag, kan en Driftsklar arealplan være relevant som særskilt tillægsydelse. Det behøver du ikke beslutte, før vi har afklaret grundplanen.
Vi hjælper med at udarbejde biotopplanen og identificere, hvor markregistreringen kan give problemer eller muligheder. Start med en konkret vurdering af din ejendom.
Se biotopplan og faste priser →Ikke automatisk. En biotopplan ændrer ikke i sig selv bedriftens kvote. Et tiltag kan dog påvirke landbrugsarealernes registrering og de forudsætninger, der indgår i bedriftens beregninger. Det skal regnes på konkret.
Nej. Kravene varierer efter tiltag og arealtype. Flere tiltag skal placeres på relevante dyrkede eller udyrkede landbrugsarealer, men det er ikke det samme som, at enhver biotopforbedring altid er berettiget til grundbetaling. Markkortet må afspejle de faktiske og lovlige forhold.
Ja, forkert afgrænsning eller registrering kan betyde, at tiltag ikke kan godkendes efter biotopplanreglerne. Hvis der dermed mangler de krævede point, kan det få alvorlige konsekvenser for grundlaget for udsætningen.
Den traditionelle gødningsstyring handler om, hvor meget kvælstof der kan anvendes i dyrkningen. Den nye udledningskvote fra 2027 fastlægger derimod en grænse for, hvor meget kvælstof bedriftens marker beregnes at måtte udlede til kystvandene. De to størrelser er ikke identiske.
Faglige kilder: SGAV’s vejledning om biotopplaner, SGAV om udledningsbaseret kvælstofregulering, SGAV om udledningsgrænser 2027. Kundecasen er anonymiseret og er et praktisk eksempel, ikke en generel myndighedsafgørelse.
