Menneskene bag de Claville

Faglighed, erfaring og et ønske om at gøre en reel forskel

Hos de Claville er rådgivning personlig.

Vi tror på, at god rådgivning kræver mere end faglig viden. Det kræver forståelse for kundens mål, ejendommens muligheder og de praktiske konsekvenser af de løsninger, der bliver anbefalet.

Derfor arbejder vi med fokus på helheden, langsigtede løsninger og rådgivning, der faktisk kan bruges i praksis.

Frederik de Claville Christiansen

Rådgiver og stifter af de Claville ApS

Faglig profil

Frederik er uddannet skovbruger fra Københavns Universitet samt vildtforvalter og herregårdsjæger.

Siden 2013 har han arbejdet professionelt med landbrugs- og skovejendomme, hvor jagt, naturforvaltning og skovproduktion har været en integreret del af driften.

Hans speciale er at se ejendommen som en helhed og identificere de løsninger, hvor drift, økonomi, natur, jagt, landbrug og skov kan understøtte hinanden.

Kernekompetencer

  • helhedsvurdering af landbrugs- og skovejendomme
  • markoptimering og arealanvendelse
  • natur-, biotop- og vildtpleje
  • jagtøkonomi og jagtleje
  • skov, beplantning og skovrejsning
  • arealplanlægning og GIS
  • strategisk prioritering af tiltag på ejendommen
  • Implementering af strategi på ejendomsniveau.

Sådan beskriver Frederik selv sin rådgivning

“Min styrke er at se sammenhængen på tværs af ejendommen. Et tiltag i marken kan påvirke både økonomien, naturen og jagten, og en løsning i skoven kan have betydning langt ud over selve skovdriften. Jeg forsøger derfor altid at finde de løsninger, der samlet giver mest mening for ejeren – og som faktisk kan gennemføres i praksis.”

Hvad driver mig?

Det vigtigste er ikke at levere flest mulige anbefalinger.

Det er at se kunden lykkes med de rigtige.

Derfor lægger Frederik vægt på, at rådgivningen bliver konkret, prioriteret og realistisk, så den kan omsættes til handling på ejendommen.

Det der driver os

Vi tror på rådgivning, der skaber reel værdi og kan omsættes til handling.

Målet er at hjælpe vores kunder med at træffe bedre beslutninger, udvikle deres ejendomme og finde løsninger, hvor økonomi, drift, natur, jagt og skov kan understøtte hinanden.

Læs om vores mission

Sådan arbejder vi

Vi starter med kundens mål

Rådgivningen tager udgangspunkt i det, du ønsker at opnå – ikke i et bestemt produkt, vi på forhånd vil sælge. Derfor starter mange samarbejder med en kort afklaring eller et rådgivningsbesøg, hvor vi finder den rigtige retning.

Vi ser på helheden

Drift, økonomi, natur, jagt og skov påvirker ofte hinanden. Derfor vurderer vi mulighederne i sammenhæng og ser efter løsninger, hvor flere hensyn kan understøtte hinanden frem for at blive behandlet hver for sig.

Vi arbejder på et oplyst grundlag

Gode beslutninger kræver mere end mavefornemmelser. Hvor det er relevant, bruger vi kort, arealdata, regler, økonomi og de faktiske forhold på ejendommen til at kvalificere anbefalingerne og skabe et bedre beslutningsgrundlag.

Vi prioriterer det vigtigste

Ikke alle muligheder er lige værdifulde eller lige relevante. Vi hjælper med at skelne mellem det, der bør gøres nu, det der kan vente, og det der ikke giver mening at bruge tid eller penge på.

Vi siger også nej

Vi tager kun opgaver ind, hvor vi vurderer, at vores faglighed kan skabe reel værdi. Hvis en opgave ligger uden for vores ekspertise, eller en løsning ikke giver mening, siger vi det åbent fra start.

Rådgivningen skal kunne bruges

Anbefalingerne skal være konkrete, realistiske og mulige at omsætte til handling. Derfor kan rådgivningen efter behov følges op med planlægning, kortarbejde, projektering eller koordinering, så gode idéer også kan blive gennemført i praksis.