Vildtpleje – få mere vildt og bedre jagt på dit terræn
God vildtpleje starter med at forstå terrænet
God vildtpleje handler om sammenhæng – ikke flest mulige tiltag
En vildtager, remise eller ny beplantning gør sjældent forskellen alene.
Vildtet har brug for, at føde, skjul, ynglemuligheder, vand og ro findes de rigtige steder og hænger sammen gennem terrænet.
Derfor starter god vildtpleje med at se på hele ejendommen:
✓ Hvor finder vildtet føde gennem året?
✓ Hvor findes der skjul og vinterdækning?
✓ Hvor kan vildtet yngle og opholde sig i ro?
✓ Hvordan forbindes skov, hegn, remiser, marker og naturarealer?
✓ Hvor kan nye tiltag placeres uden at forringe landbrugsdriften?
✓ Hvordan kan eksisterende arealer bruges bedre?
✓ Hvordan små ændringer kan gøre en stor forskel?
Det afgørende er ikke antallet af tiltag, men om de løser de begrænsninger, der findes på det konkrete terræn.
Terrænpleje og bestandspleje hænger sammen
Vildtpleje kan overordnet opdeles i terrænpleje og bestandspleje.
Terrænplejen handler om at sikre vildtet de rigtige levevilkår. Bestandsplejen handler blandt andet om bestandens størrelse og sammensætning, reproduktion, afskydning, udsætning, jagttryk og prædation.
Vi arbejder med begge dele.
I praksis giver det dog ofte bedst mening først at sikre, at terrænet kan understøtte den bestand og den jagt, man ønsker. Derefter kan bestandsplejen målrettes langt mere effektivt.
Sådan kan vi forbedre vildtplejen
Vildtagre og markvildtstiltag
Vildtagre kan skabe føde, insektliv og dækning, men placering, størrelse og plantevalg har stor betydning for effekten.
De bør tænkes sammen med resten af terrænet frem for at stå som et isoleret tiltag.
Læs mere om Vildtagre
Remiser, læhegn og beplantninger
Remiser, hegn og andre beplantninger kan skabe føde, skjul, læ og forbindelser mellem ejendommens forskellige biotoper.
Placeringen bør tage hensyn til både vildtet, jagten og den praktiske drift.
Bræmmer, kanter og markstruktur
Markkanter, småbiotoper og vildtstriber kan skabe vigtig variation i store dyrkningsflader.
Placeres de rigtigt, kan de samtidig forbedre markformen og gøre landbrugsdriften mere rationel.
Føde, skjul, vand og ro
Vildtets behov ændrer sig gennem året.
Derfor ser vi ikke kun på, om der findes føde eller dækning, men også hvornår den findes, hvor den findes, og om vildtet kan bevæge sig mellem områderne uden unødig forstyrrelse.
Bestandspleje og jagttryk
Når terrænets muligheder er på plads, kan arbejdet målrettes mod selve bestanden.
Det kan blandt andet handle om:
✓ bestandens størrelse og udvikling
✓ køns- og alderssammensætning
✓ reproduktion
✓ afskydning
✓ jagttryk og forstyrrelse
✓ prædation
✓ hvordan bestanden reagerer på den løbende forvaltning
✓ udsætning af vildt
Målet er ikke nødvendigvis flest mulige dyr, men en bestand og jagt, der passer til terrænet og ejerens mål.
Fra idé til en plan for dit terræn
Du behøver ikke på forhånd vide, om løsningen er en vildtager, remise, ændret afskydning eller noget helt andet.
Rådgivningsbesøg
Et rådgivningsbesøg er normalt det bedste sted at starte.
Vi gennemgår terrænet sammen med dig og vurderer både eksisterende biotoper, vildtets behov, jagten og de væsentligste begrænsninger.
Herefter prioriterer vi de tiltag, der giver bedst mening at arbejde videre med.
Ejendomsplan
Hvis vildtplejen skal tænkes sammen med landbrug, skov, natur, jagt og ejendommens langsigtede udvikling, kan arbejdet fortsætte i en Ejendomsplan.
Driftsklar arealplan
Når de fysiske tiltag er valgt, kan de konkretiseres på kort og placeres, så landmand, maskinfører eller entreprenør kan gennemføre dem i praksis.
Vildtforvaltning
Hvis målet er en mere samlet og løbende styring af terræn, bestand og jagt, går opgaven videre end enkelte vildtplejetiltag.
Her arbejder vi med mål, terræn, bestand, jagt, implementering og løbende opfølgning som én samlet forvaltning.
Udsætter du fasaner eller agerhøns?
Vildtpleje og biotopplan er ikke det samme.
Hvis du udsætter fasaner eller agerhøns i et omfang, hvor reglerne kræver en biotopplan, skal der udarbejdes og anmeldes en særskilt plan.
Vil du have mere vildt og bedre jagt?
Start med at få terrænet gennemgået.
På et rådgivningsbesøg ser vi på, hvad der allerede fungerer, hvad der begrænser vildtet, og hvilke ændringer der giver bedst mening på netop din ejendom.
Ofte stillede spørgsmål om vildtpleje
Hvad er vildtpleje?
Vildtpleje handler om at skabe gode levevilkår for vildtet og arbejde målrettet med bestanden.
Det kan overordnet opdeles i terrænpleje og bestandspleje. Terrænpleje handler om blandt andet føde, skjul, vand, ro og biotoper, mens bestandspleje blandt andet omfatter bestandens udvikling, afskydning og jagttryk.
Hvad er forskellen på terrænpleje og bestandspleje?
Terrænpleje handler om selve levestedet: føde, skjul, yngleområder, vand, ro og forbindelser mellem biotoper.
Bestandspleje handler om bestanden og dens udvikling, herunder størrelse, alders- og kønsfordeling, reproduktion, afskydning, jagttryk og prædation.
De to ting bør ses i sammenhæng. Det giver begrænset mening at forsøge at opbygge en større eller bedre bestand, hvis terrænet ikke først kan understøtte den.
Hvordan får jeg mere vildt på mit terræn?
Start med at finde den faktor, der begrænser vildtet.
Det kan være mangel på føde, skjul, ynglemuligheder, vinterdækning, vand eller områder med tilstrækkelig ro.
Ofte giver nogle få målrettede ændringer større effekt end mange tilfældige vildttiltag.
Hvordan får jeg bedre jagt på min ejendom?
Bedre jagt kræver både et terræn, vildtet ønsker at opholde sig på, og en forvaltning, der passer til bestanden.
Derfor kan arbejdet omfatte både biotoper, føde, skjul og ro samt afskydning, jagttryk og placering og gennemførelse af jagterne.
Kan jeg forbedre jagten uden at udsætte vildt?
Ja.
Mange terræner har mulighed for at understøtte stærkere naturlige bestande gennem bedre levesteder, mere vinterdækning, føde, vand, ro og mere sammenhæng mellem biotoperne.
Hvad er en vildtager?
En vildtager er et areal, der dyrkes med det formål at skabe blandt andet føde, dækning og bedre levevilkår for vildtet.
Valg af planter og placering bør tage udgangspunkt i, hvilken funktion vildtageren skal have på det konkrete terræn.
Hvor skal en vildtager placeres?
Placeringen afhænger af terrænet og formålet.
En vildtager fungerer ofte bedst i sammenhæng med eksempelvis læhegn, remiser, skovkanter eller andre biotoper, så vildtet har både føde, dækning og sikre bevægelsesmuligheder i nærheden.
Kan vildtpleje kombineres med almindelig landbrugsdrift?
Ja.
Vildttiltag kan ofte placeres på markkanter, ukurante hjørner eller andre områder, hvor de både skaber værdi for vildtet og kan forbedre markens form eller anvendelse.
Det vigtigste er at planlægge vildtplejen sammen med landbrugsdriften.
Læs mere om Markoptimering
Kan blomsterbrak og bestøverbrak bruges til vildtpleje?
Ja. De kan bidrage med blandt andet blomstring, frø, insekter og dækning.
Men de har andre regler og formål end en traditionel vildtager. Derfor bør placering og valg vurderes i forhold til både støtteordning, landbrugsdrift og vildtplejen.
Læs mere om Markoptimering
Skal jeg have en biotopplan for at lave vildtpleje?
Nej.
En biotopplan er ikke et krav for almindelig vildtpleje. Biotopplaner er knyttet til reglerne om udsætning af fasaner og agerhøns over bestemte niveauer.
Hvad er forskellen på vildtpleje og vildtforvaltning?
Vildtpleje handler om at forbedre terræn og bestand.
Vildtforvaltning er den bredere og mere langsigtede styring af mål, terræn, bestand, jagt, drift, gennemførelse og opfølgning.
Vildtplejen er derfor en vigtig del af vildtforvaltningen.
Hvem kan hjælpe mig med vildtpleje og forbedring af mit jagtterræn?
de Claville rådgiver landmænd, lodsejere og jægere om både terrænpleje og bestandspleje.
Et Rådgivningsbesøg er normalt det bedste sted at starte. Her gennemgår vi ejendommen og prioriterer de tiltag, der giver bedst mening i forhold til terræn, vildtbestand, jagt og drift.