Jagtleje pr. hektar – hvad er din jagt værd, og hvordan fastsætter du den rigtige jagtleje?
Ejer du landbrugsjord, skov eller en større landejendom og overvejer at udleje jagten, er det første spørgsmål næsten altid: Hvad kan jeg tage i jagtleje pr. hektar?
Prisen pr. hektar er et fornuftigt udgangspunkt, men den siger ikke meget om, hvad netop din jagt er værd. Vi ser jævnligt to ejendomme på samme størrelse, få kilometer fra hinanden, hvor jagtværdien er vidt forskellig. Det skyldes især beliggenhed, terræn og vildtbestand. Men faciliteter, jagtform og udsætning spiller også ind, det samme gør adgangsforholdene, antallet af jægere og vilkårene i jagtlejeaftalen.
Brug derfor jagtleje pr. hektar som et pejlemærke og ikke som facit. Står du over for en flerårig jagtlejeaftale, er det mere værd at få afklaret, hvad din jagt realistisk kan indbringe, og hvilken type jagt og jagtlejer du ønsker på ejendommen.
Af Frederik de Claville Christiansen 09/10/2026
Hvad koster jagtleje pr. hektar?
Der findes ingen officiel standardpris for jagtleje pr. hektar i Danmark. Et af de stærkeste offentligt tilgængelige datagrundlag er rapporten Værdisætning af det danske jagtlejemarked. Den blev udarbejdet af Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi (IFRO) ved Københavns Universitet for Miljøstyrelsen og udgivet i 2023. Rapporten bygger på 2.289 jagtlejekontrakter og en spørgeskemaundersøgelse blandt 8.302 danske jægere.
Københavns Universitet – Værdisætning af det danske jagtlejemarked
Miljøstyrelsen – IFRO-rapport om jagtleje
Rapporten viser store geografiske forskelle. Sjælland er klart det dyreste område, og Jylland er det billigste. Den viser også, at prisen afhænger af meget andet end antallet af hektar. Landskabet og vildtbestanden betyder noget. Det samme gør muligheden for at udsætte fuglevildt eller skyde kronvildt, og om jagten lejes ud til én lejer eller til et konsortium.
Rapporten er dog ikke en prisliste for jagtleje i 2026. Markedsprisen på din jagt afhænger af den konkrete ejendom og af efterspørgslen i dit område.
Når vi vurderer en jagt, spørger vi derfor ikke kun: Hvad koster jagtleje pr. hektar i mit område? Vi spørger også: Hvad er markedet villigt til at betale for netop den jagt, din ejendom kan tilbyde?
En hektar er ikke bare en hektar
Tag tre ejendomme på hver 300 ha. Den første består mest af åbne landbrugsarealer med begrænset dækning og få jagtmæssige faciliteter. Den anden er lige så stor, men har også remiser, skovkanter og vand. Levestederne hænger sammen, og der er gode muligheder for hjortevildt. På den tredje må der derudover udsættes fuglevildt. Faciliteterne er gode, og jagten er organiseret, så et konsortium kan holde attraktive jagtdage.
På papiret er de tre ejendomme lige store. I praksis tilbyder de vidt forskellige jagtprodukter, og prisen bør afspejle det.
Det giver god mening at vide, hvad naboen får i jagtleje. Men når værdien af din egen jagt skal fastsættes, kan naboens hektarpris ikke stå alene.
Hvad bestemmer prisen på jagtleje?
Når vi vurderer en jagtleje, ser vi på ejendommen som en helhed. Gennemgangen dækker typisk fire områder:
- Ejendommen og landskabet: beliggenhed, arealets størrelse og sammenhæng, terræn, skov, remiser, læhegn, naturarealer og vand
- Vildtet: relevante vildtarter, bestandenes størrelse og mulighederne for vildtpleje og udsætning
- Praktiske forhold: adgangsforhold, jagthytte og øvrige faciliteter
- Jagtens rammer: jagtform, antal jægere, ejerens egen brug af jagten og kontraktens vilkår
Jægerne selv peger i samme retning. I IFRO-undersøgelsen fremhæver de et bæredygtigt jagttryk, et varieret landskab og et godt forhold til naboerne som de kvaliteter, der vejer tungest, når de beslutter, hvad de vil betale i jagtleje.
Antallet af hektar er altså kun én del af billedet. Det, der i sidste ende bestemmer værdien, er den jagtoplevelse og de muligheder, ejendommen kan tilbyde.
Hvordan fastsættes jagtlejen?
Jagtlejen fastsættes i praksis på markedsvilkår. En realistisk vurdering kombinerer priser på sammenlignelige jagter i området med den konkrete ejendoms beliggenhed, terræn, vildtbestand, faciliteter, jagtform og kontraktvilkår.
Målet bør derfor ikke være at finde én standardpris pr. hektar, men et realistisk prisinterval for den konkrete jagt. Ved en efterfølgende udlejning kan markedets efterspørgsel bruges til at teste, hvor i intervallet jagten faktisk kan udlejes.
Beliggenheden har stor betydning
Den samme type jagt kan have forskellig værdi, alt efter hvor i landet ejendommen ligger. IFRO-undersøgelsen viser store geografiske forskelle i jagtlejemarkedet. Ifølge Miljøstyrelsens gengivelse kostede en enkeltmandskontrakt i gennemsnit 17.648 kr. på Sjælland mod 8.396 kr. i Jylland.
Det betyder ikke, at en jagt på Sjælland altid er mere værd end en jagt i Jylland. En jysk ejendom med godt terræn, en god vildtbestand og ordentlige faciliteter kan sagtens være mere værd end en almindelig sjællandsk jagt. Geografien sætter niveauet i markedet, men det er den konkrete ejendom, der afgør, hvad du har at tilbyde.
Naturen kan være lige så vigtig som antallet af skud
Jægere betaler ikke kun for at nedlægge vildt. Landskabet, roen, naturen og terrænets variation er en stor del af oplevelsen. Det bekræfter IFRO-undersøgelsen også: her er et varieret landskab blandt de kvaliteter, jægerne selv vægter højest.
For dig som lodsejer betyder det, at jagtværdien ikke kun afhænger af, hvor mange dyr der er på ejendommen. Et godt læhegn, en remise, en skovkant, et vådområde eller et hjørne, hvor vildtet har ro, kan have en værdi, som ikke kan aflæses i hektartallet. Det betyder også, at jagtens kvalitet nogle gange kan løftes med få, målrettede ændringer.
Se jagten som en driftsgren
På mange land- og skovejendomme er jagten en reel økonomisk ressource. Det giver derfor god mening at behandle jagtudlejningen som en driftsgren og arbejde lige så systematisk med den som med ejendommens øvrige indtægter.
Det er især vigtigt, når der skal indgås en flerårig aftale. Udlejes jagten for billigt, eller binder kontrakten dig unødigt, kan du mærke det i hele lejeperioden. Samtidig er den højeste jagtleje ikke altid det bedste valg. Den kan forudsætte en jagtform eller et aktivitetsniveau, der ikke passer med landbruget, boligen, naturen eller dine egne ønsker til ejendommen. I så fald kan en lidt lavere leje sagtens være den bedre strategi.
Den højeste jagtleje er ikke nødvendigvis den bedste aftale
På en ejendom med cirka 120 ha landbrugsjord vurderede vi den realistiske jagtleje til omkring 110.000 kr. om året, svarende til godt 900 kr. pr. hektar. Ejeren endte med at indgå en aftale på cirka 95.000 kr. årligt, og det var et bevidst valg. Andre forhold i aftalen var simpelthen mere værd for ejeren end de sidste 15.000 kr. i leje.
Hvad der vejer tungest, varierer fra ejer til ejer. Typisk handler det om:
- færre jægere
- mindre aktivitet tæt på boligen
- en bestemt jagtform
- bedre sammenhæng med landbrugsdriften
- mere kontrol med, hvordan ejendommen bruges
- et godt match mellem ejer og lejer
Den bedste jagtlejeaftale er altså ikke nødvendigvis den med den højeste pris. Det er den, der samlet giver mest mening for dig og din ejendom.
Hvilken jagtlejer ønsker du på ejendommen?
Det spørgsmål bliver ofte overset, men det bør være afklaret, før jagten annonceres. Nogle lodsejere ønsker et lille konsortium og så lidt aktivitet som muligt. Andre vil gerne have intensiv fuglejagt og accepterer til gengæld mere færdsel, udsætning og løbende vildtpleje. Og nogle vil fortsat selv gå på jagt på dele af ejendommen.
Inden du finder en lejer, bør du derfor have taget stilling til:
- Hvem og hvor mange: antal jægere, gæster, fællesjagter og din egen jagt
- Hvordan der jages: riffeljagt og hagljagt, udsætning, fodring og vildtpleje
- Hensynet til ejendommen: adgang og færdsel, brug af bygninger og faciliteter samt landbrugs- og skovdriften
Når de rammer er på plads, bliver det også tydeligt, hvorfor den højeste budgiver ikke automatisk er den rigtige jagtlejer.
Kan jagtens værdi forbedres før udlejning?
Ofte, ja. Men det kræver sjældent store investeringer. Før du graver nye søer, planter remiser eller sår vildtagre, bør du vide, hvad der reelt holder jagtens kvalitet eller udlejningsværdien nede.
Svaret er meget forskelligt fra ejendom til ejendom. Nogle steder mangler vildtet dækning. Andre steder er det adgangsforholdene eller faciliteterne, fx skydetårne eller et sted at samles efter jagten, der trækker ned. Og ikke sjældent er terrænet allerede godt nok, så det i stedet er organiseringen af jagten eller udlejningsstrategien, der bør ændres.
Vi starter derfor typisk med at udpege de tre til fem forhold, som vi forventer gør den største forskel. Vores erfaring er, at få målrettede forbedringer giver mere end mange spredte jagttiltag.
Læs mere om Vildtpleje
Læs mere om Driftsklar arealplan
Læs mere om Vildtforvaltning
Hvem kan vurdere, hvad din jagt er værd?
Flere typer rådgivere kan hjælpe, og de har hver deres styrker. En landbrugs- eller naturrådgiver kender typisk samspillet mellem jagt, natur og den øvrige arealdrift godt. På skovrige ejendomme kan en skovbrugsrådgiver være oplagt. En ejendoms- eller godsmægler har ofte et godt kendskab til det lokale marked. En specialiseret jagt- og vildtforvaltningsrådgiver går mere direkte til selve jagtproduktet: terrænet, vildtforvaltningen, jagtlejen og udlejningsstrategien.
Titlen betyder dog mindre end det, rådgiveren rent faktisk kan. Spørg dig selv, om vedkommende forstår både ejendommen, jagten, markedet og dine mål som ejer. Og om rådgiveren kan omsætte det til en konkret anbefaling.
Hos de Claville vurderer vi derfor ikke jagtlejen ud fra hektartallet alene. Vi ser på ejendommen og jagten, holder det op mod markedet og den øvrige drift og tager udgangspunkt i, hvad du som ejer vil med ejendommen.
Læs mere om hvordan vi hjælper med Jagtlejevurdering & udlejningsstrategi
Kan det betale sig at få jagtlejen vurderet professionelt?
Det afhænger af, hvor meget der står på spil. På et mindre areal med en beskeden årlig jagtleje kan det være svært at forsvare udgiften til en grundig professionel vurdering. På større ejendomme ser regnestykket anderledes ud.
Udlejer du en ejendom på 300 ha for 100 kr. for lidt pr. ha, går du glip af 30.000 kr. om året. Over en femårig aftale bliver det til 150.000 kr.
Dermed ikke sagt, at en rådgiver automatisk kan hæve jagtlejen med 100 kr. pr. ha. Men jo større ejendommen er, og jo længere aftalen løber, desto dyrere bliver det at beslutte på et forkert grundlag.
En professionel vurdering er især relevant, hvis du:
- skal udleje jagten for første gang
- står over for at genforhandle en flerårig aftale
- er i tvivl om, hvor prisniveauet ligger i dag
- ejer et større, sammenhængende areal
- har forbedret jagten siden sidste aftale
- overvejer at ændre jagtformen eller måden, jagten udlejes på
Hvordan udlejer man jagten?
Når du kender jagtens realistiske værdi og har besluttet, hvilken jagtform du ønsker, skal der findes en lejer. Det kan du klare selv, eller du kan få hjælp til de dele af processen, du ikke har tid eller lyst til.
En struktureret udlejningsproces består typisk af disse trin:
- klargøring af annoncemateriale
- valg af relevante annonceringskanaler
- håndtering af henvendelser
- screening af interesserede
- fremvisning
- vurdering af bud
- valg af lejer
- udarbejdelse af den endelige jagtlejeaftale
Naturstyrelsen er et godt eksempel på en fast proces. Styrelsen udbyder jagten på statens arealer i offentligt udbud, og kontrakterne løber typisk fem år med mulighed for forlængelse i yderligere fem. Derefter skal jagten i udbud igen. Den model passer ikke nødvendigvis til en privat lodsejer, men den viser, hvad man får ud af faste rammer for udlejningen.
Som privat ejer er målet at finde den rigtige kombination af pris, jagtform, vilkår og lejer. Det højeste bud er kun én del af det.
Fra jagtlejevurdering til potentiel lejer
Hos de Claville vælger du selv, hvor meget af processen du vil have hjælp til.
Jagtlejevurdering & udlejningsstrategi
Vi starter med at give dig et konkret beslutningsgrundlag, før du indgår den næste jagtlejeaftale. Du får blandt andet:
- screening og forberedelse
- fysisk besøg på ejendommen
- et realistisk spænd for jagtlejen
- vurdering af jagtens styrker og svagheder
- anbefaling til udlejningsstrategien
- vurdering af jagtform og de centrale kontraktforhold
- 3–5 prioriterede forbedringer
- en kort skriftlig opsummering
- én opfølgning
Pris: 10.000 kr. ekskl. moms + transport
Udlejningshjælp til jagt
Vil du også have hjælp til at få jagten på markedet, kan du tilvælge Udlejningshjælp. Vi hjælper blandt andet med:
- klargøring af annoncemateriale
- annoncering på relevante kanaler
- første kontakt med interesserede
- op til ca. 3 timers telefonscreening
- sortering af henvendelser
- præsentation af de mest relevante kandidater
Pris: + 5.000 kr. ekskl. moms pr. annoncerings- og screeningsrunde
Fremvisningen af ejendommen står du som udgangspunkt selv for, og det er altid dig, der beslutter, hvem der skal leje jagten.
Hvad bør stå i en jagtlejekontrakt?
Prisen er kun én del af jagtlejeaftalen. En god kontrakt tager også stilling til:
- hvem der har jagtretten
- antal jægere og eventuelle gæster
- jagtform
- adgang og færdsel
- faciliteter
- vildtpleje
- udsætning og biotopplan
- afskydning
- samarbejde med ejendommens øvrige drift
- kontraktperiode
- regulering af jagtlejen
- særlige vilkår
Danmarks Jægerforbund har vejledning og modeller til jagtlejeaftaler. De er et godt udgangspunkt, når parterne skal afklare, hvad aftalen skal indeholde. Vi tilbyder også hjælp til jagtlejekontrakter.
Danmarks Jægerforbund – Jagtleje
Efter § 20, stk. 2, i jagt- og vildtforvaltningsloven kan ejeren overdrage jagtretten til andre for højst 30 år ad gangen. Det er den juridiske grænse, ikke en anbefaling. Jo længere aftalen løber, desto vigtigere er det, at prisen og de øvrige vilkår er gennemtænkt fra starten. Det gælder ikke mindst reguleringen af jagtlejen, så lejen også passer til markedet om fem eller ti år.
Skal jagten nødvendigvis udlejes som én samlet jagtlejeaftale?
Nej. Langtidsudlejning af hele jagtretten er én model, men afhængigt af ejendommen kan der være andre måder at skabe jagtlig og økonomisk værdi på. Det kan fx være relevant at overveje, om:
- hele ejendommen skal udlejes samlet
- jagten naturligt kan deles op
- du selv vil beholde en del af jagten
- enkelte jagtformer skal håndteres for sig, fx som dagjagter
- jagten skal udvikles yderligere før udlejning
Hvad der passer bedst, afhænger blandt andet af ejendommens størrelse, terrænet, vildtbestandene, dine egne interesser og hvor meget administration du vil have.
Vælger du at sælge dagjagter, så vær opmærksom på, at retten til at jage ænder, gæs og vadefugle ikke må overdrages for mindre end ét år ad gangen. Skovsneppe og opdrættede gråænder er undtaget.
Spørgsmålet er altså bredere end, hvad du kan få i jagtleje: Hvordan skaber jagten størst samlet værdi på din ejendom?
Vil du arbejde mere professionelt med jagten?
Hvis du gerne vil udvikle jagten over flere år og ikke bare have den vurderet og udlejet, er vildtforvaltning det naturlige næste skridt.
En Vildtforvaltningsplan lægger retningen for blandt andet:
- terræn og faciliteter
- vildtbestand og bestandspleje
- jagttryk og afskydning
- vildtpleje og udsætning
- investeringer og jagtens langsigtede udvikling
Med en Vildtforvaltningsaftale bagefter får du en fast faglig partner, der følger udviklingen og hjælper med at prioritere og følge op. Du får med andre ord en skytte i ryggen, uden at du behøver at ansætte en på fuld tid.
Ofte stillede spørgsmål om jagtleje
Hvad er en normal jagtleje pr. hektar?
Der findes ikke én normal hektarpris, som retvisende kan bruges på alle jagter.
Den danske IFRO-undersøgelse viser betydelige forskelle afhængigt af blandt andet geografi, jagtform og ejendommens kvaliteter. Hektarprisen bør derfor bruges som sammenligningsgrundlag – ikke som facit.
Hvordan finder jeg ud af, hvad min jagt er værd?
Start med at undersøge sammenlignelige jagter i lokalområdet.
Derefter bør den konkrete ejendom vurderes ud fra blandt andet beliggenhed, terræn, vildtbestand, faciliteter, adgang, jagtform og kontraktvilkår.
På større ejendomme kan en fysisk jagtlejevurdering give et væsentligt bedre beslutningsgrundlag end en simpel hektarpris.
Læs mere om en professionel jagtlejevurdering her
Hvorfor kan to naboejendomme have meget forskellig jagtleje?
Fordi arealstørrelsen kun er én faktor.
Skov, remiser, vand, vildtbestand, udsætning, jagthytte, adgang, antal jægere, jagtform og selve aftalen kan gøre to naboejendomme til meget forskellige jagtprodukter.
Hvad kan øge værdien af en jagt?
Det afhænger af det konkrete terræn.
Gode vildtbestande, sammenhængende terræn, faciliteter, adgang, attraktive naturarealer, målrettet vildtpleje og en velfungerende organisering kan alle have betydning.
Den rigtige investering afhænger af, hvad der begrænser netop din jagt.
Kan vildtpleje øge jagtlejen?
Ja, hvis vildtplejen forbedrer de kvaliteter, potentielle jagtlejere efterspørger.
Men vildtpleje bør ikke gennemføres tilfældigt alene for at hæve jagtlejen. Tiltagene bør passe til terrænet, vildtbestandene, den øvrige drift og ejerens mål.
Hvem kan vurdere jagtlejen?
Landbrugs- og naturrådgivere, skovbrugsrådgivere, ejendomsrådgivere og specialiserede jagtrådgivere kan alle have relevante kompetencer.
Det afgørende er at vælge en rådgiver, der matcher opgaven og kan vurdere både jagten, ejendommen og markedet.
de Claville laver en helhedsvurdering af jagten og den øvrige ejendom.
Kan de Claville hjælpe med at udleje min jagt?
Ja.
Jagtlejevurderingen kan suppleres med Udlejningshjælp, hvor de Claville hjælper med annoncemateriale, annoncering, første kontakt og screening af interesserede.
Ejeren står som udgangspunkt selv for fremvisningen og træffer den endelige beslutning om, hvem der skal leje jagten.
Læs om jagtlejevurdering og udlejningsstrategi
Kører de Claville også på Fyn og Sjælland?
Ja.
de Claville gennemfører jagtlejevurderinger i hele Danmark. Transport afregnes efter den region, ejendommen ligger i.
Hvor lang kan en jagtlejeaftale være?
Efter jagt- og vildtforvaltningsloven kan ejeren overdrage jagtretten til andre i et bestemt tidsrum på højst 30 år ad gangen. Retsinformation
I praksis kan aftaler naturligvis være væsentligt kortere. Naturstyrelsen arbejder eksempelvis typisk med femårige jagtlejekontrakter med mulighed for yderligere fem års forlængelse på sine arealer. Naturstyrelsen
Er den højeste jagtleje altid den bedste?
Nej.
Den bedste aftale afhænger også af jagtform, antal jægere, aktivitetsniveau, kontraktvilkår, ejendommens øvrige drift og ejerens egne ønsker.
En lavere årlig jagtleje kan derfor godt give større samlet værdi for ejeren.
Hvad er din jagt værd?
En gennemsnitlig hektarpris kan give et første pejlemærke.
Men den fortæller ikke, hvad din jagt realistisk er værd.
Med en Jagtlejevurdering & udlejningsstrategi gennemgår de Claville ejendommen fysisk og vurderer terræn, vildt, faciliteter, markedet og dine mål som ejer.
Du får et realistisk jagtlejespænd, en anbefalet udlejningsstrategi og konkrete prioriteringer for, hvad der eventuelt bør forbedres.
Ønsker du hjælp videre, kan vi også hjælpe med at få jagten på markedet og screene de første potentielle lejere.
Forfatteroplysninger
Af Frederik de Claville Christiansen, de Claville ApS
Senest opdateret: oktober 2026
