Vildtagre – få mere ud af dem på dit jagtterræn
En god vildtager handler om langt mere end at vælge en frøblanding.
Placering, jordbund, etablering, ukrudt og ikke mindst sammenhængen med resten af terrænet afgør, om vildtageren faktisk skaber føde, skjul og bedre forhold for vildtet.
Vi hjælper med at planlægge vildtagre, der fungerer både vildtmæssigt, praktisk og i landbrugsdriften.
En god vildtager starter med formålet – ikke frøposen
Inden vi vælger arter, bør vi vide, hvad vildtageren skal levere.
Skal den skabe:
✓ insekter og føde til kyllinger om foråret og sommeren?
✓ frø og føde gennem efterår og vinter?
✓ vinterdækning til fasaner og andet småvildt?
✓ redeskjul om foråret?
✓ attraktivt grøntfoder til hjortevildt?
✓ en forbindelse mellem skov, remise, hegn og andre biotoper?
✓ bedre muligheder for at holde vildtet på terrænet?
✓ samtidig gøre en vanskelig kile eller markkant lettere at drive?
Først når funktionen er klar, giver det mening at vælge planter og etableringsmetode.
En dyr frøblanding placeret forkert er stadig en dårlig vildtager.
Variation skaber ofte mere værdi end flere arter i samme blanding
En 20-arts blanding, der bliver sået ens over hele arealet, giver stadig kun én samlet vegetationstype.
På et areal på eksempelvis 0,30 ha kan det ofte give langt større værdi at skabe flere forskellige funktioner. Tænk variation og moasaik landskab.
Flerårig græs- og tuegræsstruktur
Flerårige græsstriber kan skabe permanent struktur, skjul og potentielle redeområder og samtidig give overvintringsmuligheder for forskellige insekter.
Værdien opbygges over tid, og derfor giver det ikke nødvendigvis mening at omlægge den ældste og mest etablerede vegetation hvert andet år.
Forsøg med såkaldte beetle banks viser, at flerårige græsstrukturer kan levere levesteder og føderessourcer for både nyttedyr og markvildt.
Disse striber levere mere værdi jo ældre de bliver uden at blive lagt om.
Blomstrende striber til insekter og kyllingeføde
Hønsefuglenes kyllinger er stærkt afhængige af animalsk føde i deres første levetid. Studier af agerhønsekyllinger viser blandt andet betydningen af insektrig føde for vækst og udvikling. Læs mere her
Derfor kan en del af vildtageren målrettes blomstring, urter og vegetation i det sene forår og henover sommeren, som giver gode betingelser for insekter gennem forår og sommer.
Dækning og vinterføde
Andre striber kan etableres med fokus på, at vegetationen stadig står, når vinteren kommer.
Her er høj struktur, frø og beskyttelse ofte vigtigere end, hvordan vildtageren ser ud i juli.
Arealer til hjortevildtet
En del kan målrettes grøntføde til råvildt og andet hjortevildt, hvis det passer til terrænet og ejerens mål.
Barjord, sten og vand
Et bart stykke jord langs vildtageren giver et varmt og åbent sted, og det kan samtidig bruges som kørespor. Her har agerhønens og fasanens kyllinger også let adgang til insekter.
Stenbunker og andre små strukturer giver endnu mere variation.
Har du en naturlig lavning på marken, kan et lille vandhul i nogle tilfælde være en god idé, hvis reglerne og registreringen af arealet tillader det. SGAV fremhæver vandhuller, vildtagre, bræmmer og andre småbiotoper som værdifulde elementer i det dyrkede landskab, og flere af dem kan indgå som GLM-elementer.
Læs mere i SGAV’s Naturplejeguide om arealer i omdrift
Din vildtager behøver ikke rumme det hele. Det vigtige er, at den bliver indrettet efter, hvad den skal kunne, i stedet for at være endnu en lille mark med én afgrøde.
Hvor skal vildtageren ligge?
Hvor vildtageren ligger, betyder ofte lige så meget som hvad der bliver sået. Den rigtige placering kan få en lille vildtager til at gøre en stor forskel for vildtet og samtidig gøre markdriften lettere.
En godt placeret vildtager kan for eksempel:
- binde to eksisterende biotoper sammen
- forlænge et læhegn eller et skovbryn
- give føde tæt på vinterdækning
- give agerhøns og fasaner føde uden lange ture over åben mark
- udnytte en besværlig kile eller en dårlig markkant
- rette marken op, så den er nemmere at køre i
Når vildtagre og bræmmer lægges langs eksisterende natur, får du nye levesteder og en mark, der er bedre arronderet. Det er ofte her, man får mest ud af arealet, både for naturen og for driften.
Få hjælp til at placere dine vildtagre i en driftsklar arealplan
Arbejder du med udsætning af fasaner eller agerhøns? Nogle af disse terræntiltag kan også indgå i en biotopplan, hvis de opfylder reglernes krav. Læs om biotopplaner, pointberegning, anmeldelse og faste priser.
Vildtageren skal også lykkes dyrkningsmæssigt
Den bedste frøblanding hjælper ikke meget, hvis den aldrig spirer ordentligt. Derfor planlægger vi etableringen lige så grundigt som selve vildtageren. Vi ser blandt andet på:
✓ Jordtype og fugtighed
✓ Hvad der vokser på arealet i dag
✓ Ukrudtstryk
✓ Såtidspunkt og sådybde
✓ Om arealet skal bearbejdes, eller om der kan sås direkte
✓ Hvilke arter der skal etableres
✓ Hvordan arealet skal drives de næste år
No-till kan være et interessant værktøj
I nogle situationer giver det mening at så direkte uden at bearbejde hele arealet. Så vækker du ikke en stor del af jordens frøbank, og du undgår en ny bølge af ukrudt.
Der findes såmaskiner til vildtagre, som kan så direkte i eksisterende vegetation, når forholdene er til det. Faunamasters Seeder er et eksempel, som producenten selv beskriver som egnet til no-till.
Men pas på: Hvis arealet indgår i GLM, grundbetaling eller en bioordning, skal etableringsmetoden passe til årets aktivitetskrav og til den måde, arealet er registreret på. I vejledningen om grundbetaling for 2026 bliver jordbearbejdning f.eks. beskrevet som maskinel bearbejdning, der bryder plantedækket, og reglerne er forskellige fra ordning til ordning.
Spørgsmålet er altså ikke kun, hvad du kan så. Det er også, hvordan arealet er registreret, og hvad det betyder for din støtte.
Få en driftsklar arealplan, hvor etablering og regler hænger sammen
Når ukrudtet overtager vildtageren
Vi ser jævnligt ældre vildtagre, hvor den oprindelige blanding efter nogle år næsten er forsvundet, og arealet eksempelvis består overvejende af mælder.
Det betyder ikke automatisk, at arealet er værdiløst for vildtet.
En “uren” vildtager er ikke nødvendigvis en dårlig vildtager
Mælder producerer store mængder frø, og frø fra Chenopodium-arter er dokumenteret som en vigtig føderessource for flere af agerlandets frøædende fugle. Forskningsmateriale om fugles føderessourcer omfatter også fasan blandt de arter, der udnytter ukrudtsfrø. PubMed Central (PMC)
Samtidig kan de høje tørre stængler give struktur gennem vinteren, selv når sneen kommer.
Men hvis kunden har købt og etableret en bestemt blanding, og seks år senere kun har mælder tilbage, har etableringen selvfølgelig heller ikke leveret det planlagte resultat.
Vildtmæssig værdi og dyrkningsmæssig succes er ikke nødvendigvis det samme.
Og hvad med tidsler?
Agertidsel er et flerårigt rodukrudt, og det skal du tage alvorligt, især hvis den får lov til at brede sig i store pletter. Men nogle enkelte tidsler i kanten af en vildtager er ikke ensbetydende med et stort udbyttetab.
I otte danske forsøg i vårbyg fra Københavns Universitet konkurrerede agertidslen langt mindre med afgrøden, end ældre nordamerikanske modeller har vist. Ved omkring 20 % tidseldække ved høst var udbyttetabet cirka 3 %. Forskerne gør dog opmærksom på, at tallene ikke kan overføres direkte til alle afgrøder og forhold.
Samtidig er agertidslen en af de planter, der tiltrækker allerflest insekter. Et europæisk studie placerede den blandt de arter med den største mængde og variation af blomsterbesøgende insekter.
Det betyder ikke, at du skal lade tidslerne stå. Men det betyder heller ikke, at hver eneste tidsel skal bekæmpes. Hvad der giver mening, afhænger af hvor mange der er, hvor de står, hvordan marken dyrkes, og hvad arealet skal bruges til bagefter.
Lad ikke frygten for tidsler bestemme, hvad du gør med jorden
For mange landmænd er en ren mark noget, man er stolt af. I generationer har det været et tegn på godt landmandskab, og det er forståeligt, at man ikke bryder sig om at se tidsler i jagtlejerens vildtager eller på brakmarken.
Men den holdning kan have en pris. På mange ejendomme er frygten for tidsler en væsentlig grund til, at blomsterbrak og vildtagre bliver valgt fra. I stedet bliver det til en slået brak, eller jorden bliver dyrket videre, selv om den ikke kan betale sig.
Så går man glip af et areal, der kunne give føde og dækning til vildtet, mere liv på ejendommen og bedre jagt. Og på svage eller ukurante arealer kan det samtidig være en dårlig forretning at fortsætte dyrkningen.
En vildtager eller en blomsterbrak er ikke en produktionsmark. Tidsler på selve arealet koster ikke et afgrødeudbytte på samme måde som tidsler i hvede eller byg, og de giver faktisk noget tilbage: nektar til bier og sommerfugle og et rigere insektliv, som blandt andet gavner agerhønsekyllingerne.
Det betyder ikke, at tidslerne skal have frit spil. Hvis de udvikler sig til større bestande, spreder sig til omkringliggende produktionsarealer eller gør den fremtidige drift vanskelig, skal der gøres noget.
Mulighederne afhænger blandt andet af, om du driver konventionelt eller økologisk, og hvilke regler der gælder for arealet. Men med den rigtige placering, etablering og pleje kan man ofte begrænse problemet og samtidig få langt mere værdi ud af arealet.
Book et rådgivningsbesøg og find ud af, hvad dine svage arealer kan bruges til
REGISTRERING
Lad være med bare at tage vildtageren ud af markplanen
Det kan virke nemt at tage en vildtager helt ud af landbrugsregistreringen og dermed slippe for at forholde sig til støttekravene.
Men det kan være en dyr genvej.
Arealets status og historik kan have betydning for mulighederne for senere støtteordninger, arealomlægning og projekter. Flere nuværende ordninger skelner eksempelvis mellem omdriftsjord, permanent græs og øvrige arealer, og korrekt registrering er central ved både grundbetaling og projektarealer. LBST
Derfor vurderer vi altid:
Hvad skal arealet bruges til nu – og hvad kan ejeren få brug for at kunne gøre med det om 5 eller 10 år?
Vildtplejen skal ikke unødigt lukke fremtidige muligheder.
Det kan virke nemt at tage en vildtager helt ud af landbrugsregistreringen og dermed slippe for at forholde sig til støttekravene.
Men det kan være en dyr genvej.
Arealets status og historik kan have betydning for mulighederne for senere støtteordninger, arealomlægning og projekter. Flere nuværende ordninger skelner eksempelvis mellem omdriftsjord, permanent græs og øvrige arealer, og korrekt registrering er central ved både grundbetaling og projektarealer. LBST
Derfor vurderer vi altid:
Hvad skal arealet bruges til nu – og hvad kan ejeren få brug for at kunne gøre med det om 5 eller 10 år?
Vildtplejen skal ikke unødigt lukke fremtidige muligheder.
Fra vildtager til en plan, der kan køres i marken
Driftsklar arealplan
Har du allerede besluttet, at der skal arbejdes med vildttiltag og markstruktur, kan vi tegne løsningen konkret.
I en Driftsklar arealplan kan vi blandt andet:
✓ identificere kiler og andre uhensigtsmæssige arealer i QGIS
✓ opdele arealet i forskellige funktioner
✓ placere vildtagre, græsbræmmer, spor og småbiotoper
✓ tage højde for markdriften og maskinerne
✓ hjælpe med den korrekte registrering af de enkelte elementer
✓ levere kort til brug ved indberetning i IMK
✓ klargøre relevante markgrænser og arealer til brug i kundens traktorsystem, hvor systemet understøtter det
Det gør planen anvendelig for både ejer, planteavlsrådgiver og den person, der faktisk skal etablere tiltagene.
Rådgivningsbesøg
Hvis du endnu ikke ved, hvor vildtagerne bør ligge, eller hvad der begrænser vildtet på ejendommen, starter vi normalt med et rådgivningsbesøg.
Her gennemgår vi terrænet og prioriterer de tiltag, der giver størst effekt.
Vildtpleje
Vildtageren er kun ét element i et godt jagtterræn.
Hvis du vil have mere vildt og bedre jagt, skal vildtagerne spille sammen med resten af ejendommen: remiser, læhegn, skovkanter, vand, føde, vinterdækning, yngleområder og steder, hvor vildtet kan opholde sig i ro.
Samtidig skal terrænet passe til den bestand, du ønsker. Derfor arbejder vi også med bestandspleje, jagttryk og hvordan jagten gennemføres, så terræn og bestand udvikles i samme retning.
Ofte stillede spørgsmål om vildtagre?
Hvad er en vildtager?
En vildtager er et areal, der etableres for at forbedre levevilkårene for vildtet.
Den kan blandt andet skabe føde, skjul, insektliv og vinterdækning. Den bedste sammensætning afhænger derfor af, hvilke arter og funktioner arealet skal tilgodese.
Hvor skal en vildtager placeres?
Placeringen bør tage udgangspunkt i hele terrænet.
Ofte giver det god mening at placere vildtageren i forbindelse med eksisterende hegn, remiser, skovbryn eller andre biotoper og samtidig udnytte kiler og markkanter, der er mindre rationelle at dyrke.
Hvilke planter er bedst i en vildtager?
Der findes ikke én optimal vildtagerblanding.
Valget afhænger blandt andet af, om målet er insekter, frø, vinterdækning, grøntfoder, redeskjul eller en kombination.
Derfor vælger vi funktion først og plantearter bagefter.
Skal hele vildtageren sås med samme blanding?
Nej, ikke nødvendigvis.
På selv relativt små arealer kan det være værdifuldt at arbejde med flere vegetationstyper og funktioner i striber eller mindre felter.
Det kan give variation gennem både året og terrænet.
Hvilken vildtager er god til fasaner og agerhøns?
Hønsefugle har forskellige behov gennem året.
Kyllingerne har brug for adgang til mange insekter, mens voksne fugle også har behov for frø, grøntføde, skjul og god vinterdækning.
Derfor er en kombination af forskellige funktioner ofte mere værdifuld end én ensartet blanding.
Hvilken vildtager er god til råvildt?
Til råvildt kan attraktive grøntfoderplanter være relevante, men vildtagerens placering i forhold til skjul, ro og dyrenes naturlige færdselslinjer er mindst lige så vigtig som selve plantevalget.
Om vinteren er vedvildtagere meget attraktive
Hvorfor bliver min vildtager fyldt med mælder?
Mælder producerer store mængder frø, og frøene kan overleve længe i jordens frøbank.
Når jorden bearbejdes, kan nye frø bringes i en position, hvor de spirer. Derfor kan problemet vende tilbage, selv om man tidligere har gennemført et falsk såbed eller anden ukrudtsbekæmpelse.
Mælder kan samtidig have reel fødeværdi for fuglevildtet, så spørgsmålet er ikke kun, om de findes, men om de har overtaget arealet i en grad, hvor den planlagte funktion er gået tabt.
Er tidsler altid et problem i en vildtager?
Nej, men kraftige bestande af agertidsel bør tages alvorligt.
Agertidsel er flerårigt rodukrudt og kan brede sig vegetativt. Samtidig er planten en værdifuld fødekilde for mange blomsterbesøgende insekter.
Derfor bør man vurdere forekomsten ud fra omfang, placering og fremtidig drift frem for at betragte enhver enkelt tidsel som et tegn på, at vildtageren er mislykket.
Kan man så en vildtager med no-till?
Ja, direkte såning kan i nogle situationer være en interessant etableringsmetode.
Det kan især være relevant, hvor man ønsker at begrænse fuld jordbearbejdning og bevare eksisterende struktur.
På arealer under støtteordninger skal etableringsmetoden samtidig opfylde de gældende regler for den valgte afgrøde og ordning. Derfor bør registrering og etableringsmetode vurderes samlet.
Må en vildtager være GLM blomsterbrak?
Ja, en vildtager og et støtteberettiget areal behøver ikke være modsætninger.
Blomsterbrak, bestøverbrak, småbiotoper og andre registreringer har dog forskellige krav til blandt andet etablering, aktivitet og anvendelse.
Derfor bør den biologiske plan og markregistreringen laves sammen.
Kan I tegne mine vildtagre direkte ind på markkort?
Ja.
Med en Driftsklar arealplan kan vi tegne marken og de konkrete tiltag i QGIS, tage højde for markdrift og registrering og levere kortmateriale til den videre etablering.
Hvor kundens maskinsystem understøtter det, kan relevante arealdata desuden klargøres til brug i traktoren.
Skal jeg tage vildtageren ud af Fællesskemaet og ikke søge grundbetaling?
Ikke uden først at undersøge konsekvenserne.
Arealets registrering og historik kan have betydning for både nuværende støtte og senere muligheder for andre arealordninger og projekter.
Det kan derfor være en dårlig langsigtet løsning blot at tage arealet ud af markplanen for at gøre administrationen nemmere.
Hvem kan hjælpe, hvis mine vildtagre bliver ved med at mislykkes?
de Claville kan gennemgå både placering, jordbund, etablering, ukrudt, plantevalg og sammenhængen med resten af terrænet.
Hvis problemet primært handler om selve terrænet og placeringen af tiltag, er et Rådgivningsbesøg normalt det bedste første skridt.
Hvis retningen allerede er kendt, og tiltagene skal tegnes og gøres klar til etablering, er en Driftsklar arealplan mere relevant.